Nu åbnes der for ansøgning om tilskud til omstrukturering af erhvervsfiskeriet.
Danmark iværksætter nu sidste del af det initiativ, som EU vedtog sidste sommer, til at fremme tilpasning af fiskerflåden i EU. Tidligere på måneden blev der åbnet for tilskud til energieffekti-ve investeringer ombord på fiskerfartøjer mv. og nu søsættes den særlige ordning for omstruktu-rering, hvor der gives tilskud til ophugning og modernisering af fartøjer, der er særligt brænd-stofafhængige.
Hver ansøgning skal ledsages af en omstruktureringsplan, som kan omfatte to eller flere fartøjer. For at komme i betragtning til tilskud til ophugning og modernisering under denne ordning skal fartøjets udgifter til brændstof have udgjort mindst 30 % af produktionsudgifterne.
Ordningen skal fremme udviklingen, som ny regulering satte i gang i forhold til omstrukturering og fornyelse af fiskerflåden, så erhvervets økonomi styrkes og der udvikles en moderne flåde, der er tilpasset fiskerimulighederne.