Februar måned 2008 viste igen en fremgang i forhold til februar 2007, såvel i landet kilo fisk men også i gennemsnitsprisen.
Dermed forsætter stigningen på året i både antal kilo og gennemsnitspris.
Februar måned 2008 viste en fremgang på 4,47 % i landet mængde i forhold til året før. Samtidigt var der en fremgang på 6,73 % i forhold til prisen februar 2007.
Året til dato viser en fremgang på landede mængder på 25,80 %, mens gennemsnits prisen viser en fremgang på hele 47,68 %.
For Februar måned ses følgende udvikling:
Torsk fra indre danske farvande steg i gennemsnitspris til 15,47 kr/kg for alle sorteringer og kvaliteter sammenlagt, fra 13,68 kr/kg sidste år, en fremgang på 13,08 %, i forhold til samme måned sidste år.
Rødtunger viste en markant fremgang for både landet antal kilo og pris, i forhold til året før:
Landet kilo februar 2007 : 20.108 kilo til 29.186 kg samme måned i år, en stigning på ikke mindre end 45,1 %.
Gennemsnitsprisen for februar 2008; 56,22 kr/kg, mod 45,70 kr/kg sidste år.
Rødspætter fra indre farvande viste en fremgang i kilo i februar måned på lige knap 51 % i forhold til samme periode sidste år. Prismæssigt viste rødspætter fanget i indre farvande en svag tilbage gang med ca. 4,3 % på måneden.
For rødspætter fanget i Nordsøen eller ydre farvande ses en tilbagegang i februar måned både i antal kilo og pris pr. kilo.
I alle tabeller skal der tages forbehold for at gennemsnits priser er inclusive alle størrelser og kvaliteter. Samt på året til dato samtlige arter.
FiskerForum – 11. marts 2008