Nye beregninger fra internationale havforskere viser, at der dør langt flere makreller af naturlige årsager end tidligere antaget. Det kan få betydning for, hvor meget fiskerne må fange i fremtiden.
Færøske og udenlandske trawlere melder om gode fangster af blåhvilling og sild i farvandet omkring Færøerne – flere skibe fortsætter fiskeriet, mens andre gør klar til værftsophold. Så der er travlhed på kajerne i både Fuglefjord, Tvøroyri og Skagen, hvor last efter last af blåhvilling og sild i øjeblikket bliver landet efter fornuftigt fiskeri i færøske farvande.
Det har været en aktiv uge for den pelagiske flåde på Færøerne, hvor både blåhvilling og sild er blevet landet i store mængder i havnene Fuglefjord og Tvøroyri. Med stabile fangster og effektive landinger markerer ugen sig som endnu et bevis på styrken i det færøske fiskeri.
Stimefisk som silden, ledes af individer med lang erfaring - men efter et intensivt fiskeri, så glemte silden åbenbart, hvor den plejede at gyde. Møre er nu byttet ud med Lofoten som et stort gydeområde for silden.
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler en 30 procents nedgang i kvoten for nordsøsild.
Bestanden af havbrisling i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er i topform, og det får nu Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) til at anbefale en markant forhøjelse af fangstkvoten. I den nyeste rådgivning for perioden 1. juli 2025 til 30. juni 2026 foreslår ICES en samlet kvote på 236.114 ton – en stigning på hele 213 procent sammenlignet med sidste års kvote på 75.321 ton.
Mellem lørdag den 15. februar og mandag den 3. marts i år, var norske forskere på togt i området fra Møre til Tromsøflaket, om bord på forskningsskibene »Eros« og »GO Sars«, for at undersøge bestanden af norsk vårgydende sild (nvg-sild).
Skælprøver, som er mere end et hundrede år gamle, kan give forskere svar på, hvordan den norske vårgytende sild (NVG-sild) har tilpasset sig de stigende temperaturer i havet.
Færøernes fiskeri er tæt forbundet med pelagiske arter som makrel, sild og blåhvilling. Disse arter udgør rygraden i den færøske økonomi og er afgørende for mange lokalsamfund. Pelagisk fiskeri bidrager både direkte og indirekte til arbejdspladser og eksportindtægter, hvilket gør det til en central del af Færøernes erhvervsliv og identitet.
Fiskeriet efter pelagiske arter som makrel, sild og blåhvilling er en central del af det færøske erhvervsliv. Disse fiskearter fiskes både i færøsk, britisk og internationalt farvand og landes til forarbejdning på moderne fabrikker. Her er nogle nylige landinger fra færøske og danske trawlere.
