Ingen færøsk makrel til Peterhead i denne omgang.
Skotske fiskere ville blokere losning, derfor ønskede skipperen at sikre værdierne bedst muligt – skibet ligger nu i norsk havn. Ny køber er Norway Pelagic A/S. Det fælles fodslag mellem EU og Norges fiskere er måske ikke helt så holdbart, som oprindeligt udmeldt. Mens skotske fiskere holder fast i en konfrontationskurs, synes der i Norge at være interesse for at konflikten ikke breder sig.