Når vi som familie sætter os sammen omkring middagsbordet, anbefales det nu, at omkring 75-80 procent af måltidet består af plantebaserede fødevarer, mens kød og andre animalske produkter fremover kun skal udgøre en lille del – en omstilling, der kan være stor for mange danskere, men som bygger på forskning, der fremhæver de sundhedsmæssige og miljømæssige fordele ved en plantebaseret kost.
Ny forskning fra Storbritannien viser, at det kan gavne både sundheden og klimaet at spise lokalt fanget fisk. Den samme konklusion kunne drages i Danmark, hvor store mængder af vores fisk, som sild, makrel og rødspætter, eksporteres, mens vi selv spiser importerede arter som tun og laks.
Fisk har altid været en vigtig del af de gode kostråd og bliver anset for at være sundt, fordi det indeholder mange vigtige næringsstoffer.
Nordmænd spiser tre kilo mindre fisk om året, end de gjorde for blot 10 år siden. Og det hjælper heller ikke på fiskeindtaget, at prisen er steget enormt de seneste år.
De gode kostråd - Spis 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fede fisk, kunne mange mennesker have gavn af. Øge indtaget af fisk og skaldyr, som et sundt alternativ til kødprodukterne.
Havforskningsinstituttet (HI) mener, at fisk og skaldyr fortjener at være et selvstændigt kostråd i de nye norske kostråd. De understreger, at fisk og skaldyr ikke blot er en proteinkilde, men også en væsentlig kilde til mikronæringsstoffer og omega-3 fedtsyrer.
Et slogan, der på tilsvarende vis den danske kampagne, »Fisk er der ingen ben i«, skulle få folk til at spise mere fisk og skaldyr. I Danmark var det dengang skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen, der som Minna og Gunnar, slog et slag for mere fisk på de danske middagsborde, med en god fiskeret og Gunnar’s legendariske og nærmest ikoniske bemærkning - »Det er da ikk' så ringe endda«.