Den danske flodkrebs er i fare på grund af to invasive krebsearter, særligt signalkrebsen, der spreder den dødelige krebsepest. Signalkrebsen er resistent over for sygdommen, men den smitter vores hjemlige flodkrebs, som ikke kan overleve infektionen.
Det er »penselklippekrabben« (Hemigrapsus takanoi), der nu har etableret sig i Limfjorden, hvilket rejser en lokal bekymring.
Den invasive stillehavsøsters har spredt sig i Danmark og findes flere steder i de danske farvande og er almindelig i Vadehavet. Det igangværende forsøg med at tillade erhvervsmæssigt fiskeri med håndopsamling af stillehavsøstersen i Vadehavet er nu forlænget frem til onsdag den 31. maj 2024.
Danmarks mest udbredte krebs-art er i dag den invasive signalkrebs. Det er en væsentlig årsag til, at vores egen flodkrebs bliver sjældnere og faktisk helt er forsvundet fra nogle landsdele.
Hvert år dukker nye arter op, som kan true havets oprindelige planter og dyr. En ny opgørelse viser, at der i gennemsnit ankommer tre nye arter hvert andet år.
Det er DTU Aqua der de sidste 10 år har stået i spidsen for en undersøgelse af hvordan bestanden af signalkrebs i Alling Å har udviklet sig og som samtidig har udsat den invasive art for et intensivt bekæmpelses-fiskeri. 400.000 krebs er fjernet fra åen, men bestanden er fortsat vokset.
Mandag den 16. december kl. 11 lancerer miljøminister Lea Wermelin kogebogen »If you can’t beat them – eat them« på Hotel- og Restaurantskolen.
Signalkrebsen er et problem for dansk natur, fordi den udkonkurrerer vores hjemmehørende europæiske flodkrebs
Signalkrebsen er på miljøstyrelsens liste over uønskede arter i den danske natur, hvor de blandt andet er en trussel direkte mod vores egen krebs.
Det er den nu meget udbredte sortmundet kutling, der med sit store brede hoved og kæmpe brystfinner, der nu er i søgelyset i et DTU projekt, der har til formål at lave denne uønskede art om til velsmagende fiskefars.