Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) er et eksempel på en invasiv art, der ved høje tætheder kan danne rev-lignende strukturer, og dermed forringe miljøet. Arten, der oprindeligt kommer fra Japan og Sydøstasien, breder sig nu hastigt i Norden.
Et nyt studie rykker os nærmere et svar omkring hajers søvn og med den viden gør den os muligvis klogere på søvnens mysterium og dens evolution.
I begyndelsen af marts måned kom forskere til Tórshavn fra Grønland, Færøerne og Danmark for at sætte gang i de nye havforskningsprojekter. Hvor DTU Aqua er involveret i to ud af fire af projekterne, der har fået tildelt 14 mio. DDK i midler fra Havforskningsprogrammet i Nordatlanten.
Der er modtaget tre bud på bygningen af et nyt forskningsfartøj til Islands Havforskningsinstitut, alle buddene kommer fra spanske skibsværfter.
Det nye norske kystforskningsfartøj får installeret det sidste nye og det mest topmoderne forskningsudstyr der kan tænkes. Fartøjet er det niende i rækken af Havforskningsinstituttets flåde af forskningsfartøjer.
I 1913 drog den danske havforsker Johannes Schmidt ud for at finde ålens gydeplads. Den fandt han ca. 6.000 kilometer fra Europas vestkyst i Sargassohavet, ud for den Nordamerikanske kyst.
Det 61.4 meter lange fartøj »Tarajoq«, er Grønlands nye forskningsskib og Grønlands Selvstyres hidtil største investering i forskning nogensinde. Skibet åbner nye muligheder for både grønlandsk og international forskning i Arktis og peger fremad i overvågningen af reje- og fiskebestande samt de klimamæssige ændringer i havmiljøet.
Det er direktør for det norske Havforskningsinstitut Sissel Rogne, der for fremtiden skal arbeide med internationale hav-spørgsmål.
Fredag den 1. oktober 2021 blev der åbnet for islandske Ríkiskaup (statens indkøbsstyrelse) for byggeriet af et nyt forskningsfartøj til det islandske Havforskningsinstitut.
Torsdag den 30. september begiver verdens første autonome robotskib, sig ud på en rejse på 1000 sømil, fra Tyskland rundt Danmark und zurück.