Det er den svenske rejefisker, som FiskerForum skrev om forleden, der under den afsluttende retskendelse og dom, fik idømt en bøde på 24.300 Svenske kroner, for tilbage i 2014 af 3 omgange, at have dumpet rejer. Et udsmid der var ulovligt og i strid med EU reglerne og samtidig en overtrædelse af fiskeriloven.
Janne Jansson med trawleren SD 578 Vikingö, blev i 2014 spottet af overvågningsfly fra den svenske kystvagt, da trawleren dumpede rejer i tre omgange. Hændelsen var blevet filmet og sidenhen vist i retten som bevismateriale.
Sara Grahn er som chef for den juridiske enhed, tilfreds med udfaldet og siger til den svenske MyNewsDesk, »det er vigtigt at domstolen deler vores holdning i denne sag.Da ulovligt udsmid af små rejer, modvirker en langsigtet og bæredygtig udnyttelse af rejebestanden.«
Det er første gang, at overtrædelse af det såkaldte high grading forbud er blevet påvist ved en svenske inspektion på havet af den svenske kystvagt og dagens dom over den svenske rejefisker Janne Jansson, er den første af sin art i Sverige.