Et stort pakhus, nye køle haller, og top moderne velfærdslokaler, er alt sammen under bygning på fiskerihavnen i den nordjyske by Strandby.
Strandby Havn er langt fremme i bestræbelserne med en samlet opgradering af fiskerihavnens faciliteter.
En investering i omegnen af 23 mio. kr., hvoraf de ca. 10,8 mio. fremskaffes via EU støtte, er de økonomiske nøgletal, for den flotte række af forbedringer, der i øjeblikket er under udarbejdelse i Strandby og som skal sikre leverandører, kunder og medarbejdere et nutidigt services niveau.
I begge auktionshaller er man næsten færdige med etablering af nye kølerum incl. komplet ny køleudrustning. Samtidig er et nyt pakhus på ikke mindre end 1800 m² under opførelse.
Formanden for Strandby Fiskeriforening, Svend Erik Andersen, oplyser over for Fiserforum.dk, at man desuden står overfor at kunne indvi nye velfærds faciliteter til brug for samlecentralens folk.
De igangværende forbedringer foretages blot 3 år efter man kunne ibrugtage et nyt isværk. Dermed er havnen godt rustet til fremtidige udfordringer, hvor der er stadig større kamp om råstoffet. Svend Erik Andersen er dog fortrøstningsfuld: Strandby Havn er i god gænge, på trods af færre hjemmehørende fartøjer, kan man med tilfredshed notere stigende omsætning. Og de forbedrede faciliteter vil understøtte udviklingen.
I Strandby landes en bred vifte af konsumfisk. Mest betydende er hummer fiskeriet, men også store mængder af torsk, kuller, mørksej samt fladfisk omsættes via havnen. Industri fiskeriet er overvejende repræsenteret ved landing af brisling.