Muligheden for at søge midler i FAS 2 er tidsmæssigt næsten udtømt. Slutspurten sættes ind, og FødevareErhver holder hot-line åbent lørdag og søndag.
Mange fiskere spekulerer i at gøre brug af en af de to aktuelle tilskudsmuligheder og det giver et stort arbejdspres hele vejen rundt, d.v.s. hos rådgivere, konsulenter, leverandører, revisorer og pengeinstitutter.
Stor fokus på støttemulighederne fra brændstofpakken”Den store brændstofpakke” også kaldet FAS (flådetilpasningsplan, hvor et eller flere fartøjer tages ud af fiskeriet), har ansøgningsfrist mandag d. 13.6.2009. Interessen og presset er så stort, at FødevareErhverv har besluttet at holde ekstraordinært weekend åbnet for hot-line service.
FødevareErhverv har i øvrigt i sidste øjeblik foretaget nogle mindre justeringer af tilskudsordningen.
Fortsat muligheder for at søge fra ”pakke 1”
Den såkaldte ”lille brændstofpakke”, giver tilskud til tiltag, der øger energi effektiviteten på fiskefartøjer. Der er mulighed for op til 60% støtte, hvis man også får foretaget et energisyn og kan dokumentere en effekt på over 5%. Tilskud kan søges både i 2009 og 2010.
Og da prisudvikling for brændstof i øjeblikket mest af alt ligner grafen på en bjergetape fra et cykelløb, vil mange sikkert også afprøve støttemulighederne fra denne ordning. De seneste dage har olieprisen nået nye højder, idet en tønde råolie nu koster over 72 US$ – hvilket er mere end det dobbelte af, da ”bunden” blev nået måneder tilbage.