Vedvarende norsk pres på EU landene for at stoppe genudsætning af fisk fanget i norsk farvand.
Norske embedsmænd bringer sagen om EU fiskernes genudsmid af fisk, fanget i Norsk farvand, til debat under besøg i Skotland.
Stop på vej for genudsætning af norsk fisk ?- Vi kan ikke lenger akseptere at EU-fartøy dumper fisk. I henhold til norsk lovgivning er det forbudt å kaste fisk. I EU er det motsatt; der er det påbudt når man ikke har kvote igjen,” udtaler statsekretær Vidar Ulriksen fra det Norske Fiskeridepartementet til ABCNyheter.no
I begyndelsen af oktober måned mødes den norske statssekretær med den skotske kabinets sekretær Richard Lochhead. Under mødet vil Vidar Ulriksen fremlægge Norges syn på dumpning af fisk.
Ifølge udtalelser til avisen, arbejder Norge for, at der skal indføres en ændret aftale mellem Norge og EU vedrørende fisk, som udenlandske fartøjer fanger i norsk zone. Norge ønsker, at al fisk som fanges i norske farvand skal landes – uanset hvor fisken bringes hen og uanset fiskens størrelse og skibets kvote.