Alle tre havne på vestkysten, Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande ser frem til syv nye fartøjer I flåden og andre opgraderer deres fartøjer.
HSR Skibselektronik arbejder på den nye L518 Anette i Thorsminde
Efter at hæktrawleren L654 “Pia Glanz” tidligere på året blev søsat af Thorsminde Maskinværksted, venter mere end en håndfuld skippere på deres nye fartøjer, der er bestilt hos lokale skibsværfter i de tre havne.
I Hvide Sande er byggeriet af den lokale skipper Kurt Adsersens nye konsumtrawler I gang. Den tidligere RI 427 “Mette Helene” erstattes af et helt nyt, større og teknisk bedre “Mette Helene” inden udgangen af året.
Vestværftet A/S i Hvide Sande har også modtaget ordre fra skipperne Verner Møller, der har bestilt en ny rejetrawler og Jens Frich, der har bestilt et nyt to trawl fartøj. Begge fartøjer er klar til fiskeri i sommeren 2010.
Nees familien i Thyborøn har også afgivet ordre til Vestværftet A/S på en ny 22 meter lang flyshooter, der erstatter den gamle L 426 “Anders Nees”, der blev solgt sidste år. Den nye flyshooter afleveres i foråret 2010.
I Thyborøn lanceres to nye rejetrawlere i det kommende år. En 22 meter lang rejetrawler til Lubbertus and André Sanders ankommer med udgangen af 2009 og en anden 20 meter lang rejetrawler ankommer i april 2010, og skal erstatte Mallemukken ejet af Tage og Jesper Kobberholm. De to rejetrawlere leveres som skrog fra Holland, men udstyres og færdiggøres af lokale værksteder i Thyborøn.
Et andet fartøj, den 350 tons og næsten 40 meter lange bomtrawler L “711 Michelle” fra Thyborøn, er blevet solgt til en anden lokal fisker Tommy Bach, der i høj grad vil ombygge skibet. Derved opnår skibet en standard som en nybygning. Opgradering foretages af det lokale maskinværksted Kynde & Toft A/S i Thyborøn.
Men det første nye fartøj bliver L518 “Annette” fra Thorsminde, der allerede i år leveres til Johnny Poulsen. Den nye “Annette” er rigget som et garn skib i lighed med Johnny Poulsens tidligere fartøj, der også hed “Annette” og også fiskede fra Thorsminde. Skroget til den nye L518 ”Annette” leveres af Vestværftet A/S til Thorsminde Maskinværksted, der så sørger for udstyr og færdiggørelse af fartøjet lokalt i Thorsminde.
Udover de nye fartøjer, opgraderer mange skippere deres fartøjer og nyligt har flere skippere også investeret i brugte fartøjer, der skal erstatter ældre fartøjer.
Syv nye konsumfartøjer under opbygning på vestkysten er et stærkt signal til fiskeindustrien om, at de lokale fiskere tror på fremtiden på trods af den aktuelle krise med dårlige priser for fisk i Europa.
De fleste fartøjer erstatter ældre skibe og dermed øges mulighederne for at forbedre kvaliteten i håndteringen af fisk. Dette inkluderer bl.a. kølefaciliteter og søpakning såvel som miljø forbedringer i form af reduceret brændstofsforbrug. Helt i tråd med Konsumfisk.dks mål og arbejde med at støtte højere fiskepriser ved at fokusere på kvalitet, siger Jens Bollerup, direktør hos Konsumfisk.dk.