Indførelse af optisk målesystem rykker grænsen for optimering af fiskeriindsatsen
Af Karsten Bräuner
For seniorforsker Kurt Hansen, daglig leder af SINTEF’s prøvetank i Nordsøen Forskerpark i Hirts-hals, var årsskiftet ikke bare overgangen til et nyt år. Det var også overgangen til en ny teknologi.
SINTEF Fiskeri og havbruk AS har opbygget teknologisk indsigt i fiskeredskabers virkemåde siden slutningen af 1980’erne, hvor man gennemmålte trawlskovle for at blive klogere på, hvad der ken-detegner en ’god’ trawlskovl. Det er blevet til mange test siden den gang, alle baseret på den samme metode, hvor en model af fiskeredskabet anbringes i forsøgstanken og udsættes for påvirkninger, mens man måler de kræfter, der er på spil.
Problemet ved metoden var, at den ikke involverede redskabets geometri, hvorfor man ikke kunne sammenholde målingerne med, hvordan det opførte sig i vandet. Man kunne måle slæbemodstan-den, men ikke vide, om trawlet gik optimalt i vandet.
Helhedsbillede
Det problem er SINTEF kommet ud over med indførelsen af en ny, optisk teknologi, der sammen-kæder kraftmålingerne med fiskeredskabets opførsel i vandet. Teknologien blev i begyndelsen af januar afprøvet i forbindelse med test af trawlskovle, og efter at have behandlet de indsamlede data udtrykker Kurt Hansen fuld tilfredshed med resultatet, der lever helt op til forventningerne.
– Den nye teknologi er forskellig fra den gamle ved, at vi anbringer fire optiske sensorer på trawl-skovlen, der skal testes, og opsætter en stroboskop-lyskilde, der blinker konstant med bestemte, kor-te intervaller under hele testforløbet. Ved hvert lysglimt registrerer sensorerne i samspil med seks opsatte kameraer trawlskovlens placering i prøvetanken, mens kraftpåvirkningerne måles. Alle data samles i et computerprogram, der ud fra en matematisk model når frem til, hvordan skovlen ville have opført sig under virkelige forhold, forklarer han.
Testning af trawlskovle skal bidrage til at løse eventuelle konstruktionsmæssige problemer. Disse problemer kan for eksempel kan gå på, om skovlen er i balance under fiskeriet, eller om den stiller sig uhensigtsmæssigt i vandet, og om den evner at skabe en tilstrækkelig bred trawlåbning.
En trawlskovl en forholdsvis enkel geometrisk konstruktion, men den nye optiske teknologi kan og-så anvendes ved mere komplicerede testopgaver, oplyser Kurt Hansen.
– Der er for eksempel ikke noget til hinder for at montere et større antal optiske sensorer udvalgte steder på et helt trawl for at beskrive sammenhængen mellem trawlets opførsel i vandet og de kraft-parametre, der er knyttet til fiskeriet. På samme måde kan man også undersøge påvirkningen fra det gear, der anvendes sammen med trawlet.
Penge at spare – og tjene
Der er ifølge Kurt Hansen god fornuft i at være opmærksom på betydningen af at grejet er i orden og tilpasset opgaven. Trawlskovle, der går uhensigtsmæssigt i vandet, øger slæbemodstanden med større brændstofforbrug til følge.
Perspektiverne ved at minimere slæbemodstanden er ifølge Kurt Hansen en reduktion af brændstof-forbruget på op til 5 procent. Det er også værd at tage med, fastslår han med henvisning til et kon-kret regnestykke:
– En stor norsk trawler, der bruger 525 ton olie på fem uger, vil under optimale forhold kunne redu-cere forbruget med omkring 25 ton. Med en pris på 3 kr. pr. kilo olie giver det en besparelse 75.000 kr. Dertil kommer en mulig forøgelse af fangsten som følge af, at der er bedre styr på grejet, hvilket betyder øgede indtægter.