Frem til d. 18. feb. Kan man indberette en række oplysninger til selvangivelsen for 2009. Ordningen gælder dog ikke personer, der har pligt til at aflevere udvidet selvangivelse – herunder selvstændige.
Du kan allerede nu oplyse de tal, SKAT ikke kender, til årsopgørelsen for 2009.
Frem til den 18. februar er TastSelv på skat.dk åbent for ‘tidlig indberetning’ til årsopgørelsen. Her kan du oplyse de indtægter og fradrag vedrørende 2009, som SKAT ikke kender, og oplysningerne vil så være med på den årsopgørelse, du kan se i din skattemappe den 5. marts. Du kan i februar bl.a. give oplysninger om:
Kørselsfradrag
Børne- og underholdsbidrag
Indtægt/fradrag for privat dagpleje
Lejeindtægt ved sommerhus- og værelsesudlejning
Bidrag og præmie til privattegnet pension med løbende udbetalinger
og ratepension
Udbytte, gevinst og tab af værdipapirer.
SÅDAN GØR DU
Log ind på www.skat.dk/tastselv og vælg linket ‘Ændre årsopgørelsen (oplysningskortet / selvangivelsen / fraflytterhenstand )’. Herefter kan du se de rubrikker, du på det tidspunkt har mulighed for at indtaste oplysninger til.
SE DINE OPLYSNINGSSEDLER
Når du har logget på TastSelv, har du også adgang til din Skattemappe.
Her kan du fra 1. februar se dine årsopgørelser/oplysningssedler for
2009 fra arbejdsgivere, banker, sparekasser, forsikringsselskaber, kreditforeninger, A-kasser og fagforeninger mv.