Indenfor 20 % af den danske disponible mængde rødspætte i Østersøen og Bælterne åbnes hermed for et rationsfiskeri for FKA-fartøjer. Fiskeriet er indtil videre ikke mængdemæssigt reguleret. FKA-fartøjer må først påbegynde fiskeri på rationsvilkår, hvis der efter ansøgning er udstedt tilladelse fra Fiskeridirektoratet.
Er et fartøj tildelt årsmængde af den pågældende kvote, kan tilladelse til rationsfiskeri tidligst søges og opnås, når 95 % af fartøjets pågældende årsmængde er opfisket.
Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri skal for FKA-fartøjer, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet, evt. ved puljebestyreren.