Reder Carl Aamodt underskriver dobbeltordre ved Karstensens

Reder Carl Aamodt underskriver dobbeltordre ved Karstensens

Reder Carl Aamodt og partnere har igennem tilknyttede selskaber bestilt 2 nye 36,00 m Snurrevodsfartøjer hos Karstensens Skibsværft A/S.

Fartøjerne bliver to topmoderne, identiske søsterskibe, med alt indenfor det nyeste af maskineri, udstyr og udrustning. Projektet i sin helhed er blevet til i et meget nært og intenst samarbejde mellem Rederi og Værft.

Aamodt er i dag aktiv i både pelagisk- og hvidfisk-sektoren, som ejer i en pelagisk trawler, samt 2 par-trawlere/snurrevodsskibe, med de samme navne som nybygningerne. I hvidfisk-sektoren har Aamodt 2 skotske partnere, James Thores Jr og Scott Andrew Thores, som er aktive fiskere, og er helt centrale i den daglige drift, som kompetencehavere og virksomhedsudviklere.

Carl Aamodt er selv en ung fisker, som 15 år gammel startede med hyre på en rejetrawler. Siden er en betydelig virksomhed blevet udviklet ved drift av en række skibe, samt godt købmandskab.

Rederiet udtrykker tilfredshed over at være kommet i mål aftalerne med Karstensens Skibsværft, og glæder sig til at komme i gang med byggeriet.

Det har været Rederiet magtpåliggende at have fuld indflydelse i hele designfasen, således projektet bliver skræddersyet nøjagtig til de ønsker og krav, som Rederiet har. Specielt har der været meget fokus på optimale arbejds-og pladsforhold omkring redskabshåndtering, ikke mindst med tanke på fremtidssikring. Ligeledes har projektet meget stor fokus på behandling og opbevaring af fangst, for at tage dette til næste niveau. Skrogfacon har været et andet fokuspunkt; hvor ønsker om sø-egenskaber, stabilitet og hastighed har vejet tungt.

Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid Rederiet udviser. Med disse kontrakter har Værftet 16 skibe i ordrebogen for levering i løbet af de kommende 2 år. I løbet af de kommende uger vil leverandører til hovedkomponenter blive fastlagt. Der lægges fra Rederiets side fokus på kvalitet, innovation og driftsikkerhed.