Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Et gammelt ordsprog, som i vores moderne nutid, pludselig giver mening, når man ser på hvad der sker med Greenpeace i Holland i disse dage.
Hollandske Greenpeace generer igen trawlfiskeriet på det groveste i det hollandske område Clever Bank, som er del af Doggerbanke , ved at smide kampesten ud i det fiskeområde i Nordsøen, hvor hollandske trawlere, flyshootere og bomtrawlere henter en stor del af deres fangster. Et område som i de senere år, for 30 procents vedkommende, er blevet udlagt til Natura 2000 områder, hvilket har lagt store begrænsninger på fiskeriet og gjort det mindre rentabelt.
Arogante og bedrevidende Greenpeace
Med Greenpeace´s aktion med kampesten på de sidste gode fiskepladser i området har fået de hollandske fiskere til at sige – nu er nok nok. De finder sig simpelthen ikke i det længere. Sidste gang Hollandske Greenpeace dumpede sten, blev de i første omgang af retten, dømt til at fjerne stenene. Men denne afgørelse, blev til fiskernes store fortrydelse, omstødt af Den Hollandske Højesteret, hvor man frifandt Greenpeace. Der er nu fra fiskernes side, igen sendt klager ind til myndighederne, med krav om fjernelse af stenene og håbet er denne gang, at myndighederne gør noget ved sagen.
Kæmpe regning til Greenpeace på porto
Men myndighedernes langsomme sagsbehandling i Holland, har nu afstedkommet at fiskerne har taget sagen i egen hånd. Så nu sender alle hollandske fiskere, små brosten med posten til Greenpeace`s hovedkontor i Holland. Umiddelbart virker dette ikke som nogen stor protest, udover at Greenpeace efterhånden kan brolægge en stor del af byen med de tilsendte sten. Men når man kigger på reglerne for det Hollandske Postvæsen, hvor modtager skal betale portoen, når afsender ikke er kendt, giver dette god mening.
Så hvad Greenpeace har bekostet af kampesten for at hindre et ellers lovligt fiskeri i Holland, får de nu tilbage i form af små brosten i postpakker, men til en betydeligt højere pris, da de er tvunget til at betale portoen selv.
Så man skal ikke kaste sten, hvis man selv bor i et glashus.
Risiko for at dansk fiskeri rammes
I det område af Nordsøen, hvor Hollandske Greenpeace chikanerer fiskerne, ligger ikke langt fra de gode tobis felter ved Doggerbanke, hvor danske fiskere henter en stor del af deres industrifisk. Der skal ikke så meget fantasi til at forestille sig, hvad ravage utilregnelige og egenrådige Greenpeace-folk kan udøve, hvis stenene kastes i dette område. Derfor skal opfordringen om hjælp fra de Hollandske fiskere til deres danske kollegaer, måske tages meget alvorligt.
De danske postregler er ikke de samme som de Hollandske, hvorfor denne løsning ikke på samme måde kan benyttes i Danmark overfor Greenpeace. Men flere fiskere går i disse dage og spekulere over, hvorledes man bedst kan vise sympati overfor de Hollandske fiskere, ved en lignende aktion i Danmark, mod den danske afdeling af Greenpeace.
FiskerForum.com