ENNIBERG lander i Tórshavn
TN 180 ENNIBERG af TÓRSHAVN er netop ankommet til hjemhavnen efter to måneders fiskeri ved Grønland og Flemish Kap. Ombord i lasten var 585 tons, overvejende hellefisk.
TN 180 ENNIBERG af TÓRSHAVN er netop ankommet til hjemhavnen efter to måneders fiskeri ved Grønland og Flemish Kap. Ombord i lasten var 585 tons, overvejende hellefisk.
Det viser sig at biologerne har undervurderet 2006 årgangen af Nordsø sild med ikke mindre end 75%. EU Kommissionen opfordres til omgående at hæve kvoten. Den samlede sildebestand i Nordsøen vurderes nu til at være 300.000 tons større end hidtil antaget. Hvor biologerne hidtil har anbefalet kvoter ud fra en bestand på 1mio. tons, anser man nu bestanden til at være 1,3 mio. tons.
En 45 årig besætningsmedlem skulle ifølge Nordlys, være blevet klemt ihjel på et transportbånd ombord på det nye linefartøj. Ulykken fandt sted omkring kl 5 torsdag morgen, og alarmcentralen i Norge modtog et opkald kl 5.27. Til ABCNyheter oplyser redningsleder Jakob Carlsen fra Hovedredningscentralen at manden var afgået ved døden kl. 06.24. Geir-fartøjet havde en position omkring 125 nautiske mil nordvest av Tromsø og 150 nautiske mil fra Hammerfest, på ”Tromsøflaket”.
Lægeundersøgelse for erhvervsfiskere er gratis lidt endnu! Men fra 1. januar 2011 bliver lægeundersøgelsen ikke længere betalt af Søfartsstyrelsen. For udstedelse af sundhedsbeviset – i daglig tale kaldet den ”blå bog” skal der herefter betales et honorar til søfartslægen. Det er i øjeblikket 828,75 kroner.
Esbjerg Havn kræver industrifiskerne rydder en grund på Esbjerg havn. Fiskerne vil ikke nedrive bygningen, derfor går sagen i voldgift. I 2008 stoppede sildefiletfabrikken ESSI A/S aktiviteterne i Esbjerg. Efterfølgende har den hen ved 9000m2 bygninger for en stor dels vedkommende stået ubenyttede hen. Bygningen er opført på en grund, der er lejet af Esbjerg Havn og Havnen har gennem det seneste år truet med en opsigelse.
En årlig ekstraregning på 185.000 kr. er hvad TripleNine Amba må punge ud med, efter virksomheden har ønsket at få opsplittet Esbjerg Havns årlige arealleje regning i to separate bilag, således at den del af selskabet, der bl.a. renser dioxin, nu kan udskilles i et selvstændigt selskab. På en restaurant tager tjeneren sig normalt ikke ekstra betalt, hvis kunderne beder om at få opsplittet regningen i to. Men på Esbjerg Havn forholder det sig anderledes.
Meddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fiskeridirektoratet: Østers i Limfjorden Fiskeridirektoratet har på baggrund af bestandsvurderingen fra DTU Aqua fastlagt, at fiskeriet af østers i Limfjorden i sidste halvdel af 2010 og første halvdel af 2011 sker indenfor en mængde på i alt 1.300 tons østers. Til fiskeri i efteråret 2010 afsættes 900 tons østers af den fastsatte mængde. Til fiskeri i foråret 2011 afsættes 400 tons østers af den fastsatte mængde. Af de 900 tons østers, der er afsat til fiskeriet i efteråret 2010, afsættes der i alt 36 tons østers til fiskeri med Mindre Aktive Østersfartøjer (håndbrejling). Fra mandag den 4. oktober 2010 til og med lørdag den 11. december 2011 åbnes der for fiskeri efter østers i Limfjorden. Det er for fartøjer, som er indplaceret som østers FTA-fartøjer pr. hele FTA-andel tilladt at fiske medbringe og lande i alt 1.677 kg østers pr. 14 dages periode startende med lige uger. Det er tilladt for østers FTA-fartøjer at overføre den til en periode højst tilladte fangstmængde på i alt 1.677 kg, til den eller de efterfølgende 14. dages perioder. Der må dog på intet tidspunkt være fisket og landet mere end prorate rationen. For fartøjer, der er indplaceret som Mindre Aktive Østersfartøjer (håndbrejling), er det med virkning fra den 4. oktober 2010 til og med lørdag den 11. december 2011 tilladt at fiske medbringe og lande i alt 500 kg østers pr. 14 dages periode startende med lige uger. Det er forbudt at fiske, medbringe og lande østers, der er mindre end 80 gr. Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2009, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 4. oktober 2010.”
”I de seneste to måneder har vi fisket rimelig tæt på Hanstholm – vi går efter prisen og den får man, når fisken er frisk” forklarer reder John Kristian Kjærsgaard. Derfor leverer Hirtshals kutteren friskfangede fisk, så ofte, som det er praktisk muligt. Senest i Hanstholm, hvor HG 306 ”Tobis” natten til tirsdag landede en fangst bestående af bl.a. mørksej, kuller og torsk. Og afregningspriserne ved Hanstholm Fiskeauktion klager rederen ikke over. Sej priserne lå på 12-15 kr. og torsken kostede 25-37/38kr. ”Det er gode priser, men vejret spiller selvfølgelig også en rolle i den forbindelse” forklarer John Kristian Kjærsgaard videre.
Bilag 6 - Vedr. MAF-fiskeri af rødspætter i Skagerrak og MAF-fiskeri af kulmule i Nordsøen MAF-fiskeri af rødspætter i Skagerrak Den til MAF-fartøjer disponible mængde rødspætter i Skagerrak er opfisket, og der indføres derfor forbud mod fiskeri af rødspætter i Skagerrak med MAF-fartøjer med virkning fra og med søndag den 3. oktober 2010. Forbud mod at medbringe og lande rødspætter fra Skagerrak fisket under MAF-ordningen træder i kraft fra og med tirsdag den 5. oktober 2010. MAF-fartøjer med status af MAF-ekstra fartøj og optaget på licensliste nr. 1312 med årsmængde af rødspætter i Skagerrak er undtaget fra forbud mod fiskeri af rødspætter i Skagerrak. MAF-fiskeri af kulmule i Nordsøen Den til MAF-fartøjer disponible mængde kulmule i Nordsøen er opfisket, og der indføres derfor forbud mod fiskeri af kulmule i Nordsøen med MAF-fartøjer med virkning fra og med søndag den 3. oktober 2010. Forbud mod at medbringe og lande kulmule fra Nordsøen fisket under MAF-ordningen træder i kraft fra og med tirsdag den 5. oktober 2010. MAF-fartøjer med status af MAF-ekstra fartøj og optaget på licensliste nr. 1323 med årsmængde af kulmule i Nordsøen er undtaget fra forbud mod fiskeri af kulmule i Nordsøen. Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2009, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 3. oktober 2010.
Søværnets operative kommando modtog kl. 19:45 en melding om et norsk fartøj i nød. Ombord på fartøjet var 6 personer, som meldte om vandindtrængning ca. 25 sømil vest for Hvide Sande. Garnkutteren RI 420 Anette Dahl var i nærheden, og blev dirigeret til motorbåden med pumpemateriel for at yde assistance.