Til orientering kan det oplyses, at Fiskeridirektoratet nu kan tilbyde fartøjsejere og puljebestyrere mulighed for at få tilsendt oplysninger om et fartøjs FKA pr. e-mail.
Det gør det muligt at få hurtigt overblik over, hvilke fangster Fiskeridirektoratet har registreret for et fartøj. Det foregår ved at sende en e-mail indeholdende oplysninger om fangster sammenholdt med den tildelte årsmængde.
Som udgangspunkt kan man kun få adgang til sit eget fartøjs fangstdata. Men er man med i en pulje, kan puljebestyreren også få lov til at hente fangstdata for fartøjet.
For nærmere information henvises til punktet Selvbetjening på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.fvm.dk