Norge og Grønland er enige om fiskekvoterne for 2015
Det var en ovenud tilfreds fiskeriminister Elisabeth Aspaker fra Norge, der her op til weekenden kunne melde ud, at kvoteaftalerne mellem Grønland og Norge 2015 var på plads.
De grønlandske og norske kvoteforhandlinger og aftaler om forsøgsfiskeri, foregik i København den 10. december med formanden for den grønlandske delegation Emauel Rosing på den ene side og chefforhandler Ann Kristin Westberg fra den norske forhandlingsdelegation, på den anden side.
Som udgangspunkt videreføres kvoterne, på de fleste bestande på sammen niveau som sidste år. Imidlertid vil de norske fiskerimuligheder på den pelagiske rødfisk blive reduceret, mens kvoterne på grønlandsk hellefisk og almindelig rødfisk, øges. Dermed er Norge og Grønland også enige om at videreføre forskningssamarbejdet
Dvs. den Grønlandske kvote i Barentshavet er i 2014 sat til:
- 3500 tonn torsk,
- 950 tonn kuller
- 700 tonn sej.
I tillæg hertil, får Grønland en kvote på indtil 260 tonn bifangst af andre arter og kvoterne kan også fiskes i fiskeribeskyttelseszonen ved Svalbard, under forudsætning så længe trepartsaftalen om lodde også gælder.
Hellefisk ved Øst-Grønland øget til 500 tons
Den norske hellefisk ved Vest-Grønland er videreført med 900 tons og ved Øst-Grønland er hellefisk øget med 225 tons til totalt 500 tons og videreføres på 160 tons. Torskekvoten videreføres med 1200 tons, kvoten for bundlevende rødfisk øges med 200 tons til et total på 800 tonn. Kvoten på den pelagiske rødfisk, er taget ud på grund af den dårlige bestandssituation. I tillæg har den norske flåde en kvote på 150 tons bibefangst af andre arter.
Forskningssamarbejdet videreføres for grønlandske hellefisk, torsk, rødfisk og makrel. Parterne har også aftalt at udvide dette samarbejde, med tema og undersøgelse af effekten af klimaændringerne på fiskebestandene i Vest-Norden.
Protokollen om forhandlingerne mellem Norge og Grønlands kvoteaftale for 2015.