Havforskningsinstituttet i Norge har udsendt årsrapporten 2008. Læs bl.a. om den aktuelle situation i Nordsøen og Skagerrak
De seneste 5-6 år har der været dårlig rekruttering til bestandene af bl.a. tobis, torsk og sild. Rapporten slår fast, at hovedårsagen er fysiske og biologiske betingelser, og for torsk og tobis vedkommende desuden, at arterne har været udsat for et for kraftigt fiskeri.
Ulovlige, urapporterede og uregistrerede fangster samt dumpning af fisk gør, ifølge Havforskningsinstituttet, at det desuden er vanskeligt at beregne størrelsen på enkelt bestande, specielt makrel og torsk.