Fangsten, blev ifølge forskere, hevet op af dybet allerede tilbage i 2013 og var så anderledes, med ålens knaldrøde udseende og DNA, der fuldstændig er anderledes end det man finder hos deres nærmeste slægtninge.
Forskerne, der dengang var om bord på Grønlands Naturinstituts skib måbede noget, da den højrøde dybhavsål, som man ikke tidligere havde set, pludselig blev trukket op af dybet ud for Grønlands sydøstkyst i 2013.
Ph.d. og marinebiolog Jan Yde Poulsen fra Grønlands Naturinstitut, skriver i Videnskab.dk. »Jeg kunne ikke tro det, da jeg så ålen i nettet. Denne ål var fuldstændig unik og helt sin egen. Den var knaldrød, og da vi lagde den i spanden løb ålens røde pigment ud af den,« forklarede marinebiologen videre. Den efterfølgende DNA-analyse bekræftede kun at ålen ikke var i familie med andre arter af dybhavsålen.
Rød Sneppeål på dansk
Fangsten og oplysningerne om fiskeriet har netop været offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift »Plos One« hvor fangsten af den nye ål, der på dansk er kommet til at hedde »Den pelagiske Røde Sneppe-ål.« Før kendte man kun til fire ålefamilier fra dybhavet, men med denne fangst er det nu steget til fem familier af ål.
Dybhavsfisk har normalt den røde farve, men indenfor ålene er dette helt unikt. Selvom det røde lys nærmest opsluges i dybderne, så ville ålen, hvis den eksempelvis havde været lyseblå, bedre kunne spottes på det dybe vand og dermed være et oplagt byttedyr. De røde pigmenter skjuler bedre ålen, der i dybderne ville fremstå med en grå og kedelig sort farve.
I Videnskab.dk henviser man til DNA-prøver af ålen, der afviger mere end 20 procent fra sine artsfælders DNA, hvilket er usædvanligt og meget overraskende, når ligheden med andre dybhavsål er slående, den røde farve til trods.
Den røde pelagiske ål formodes at leve nede på ekstreme dybder, over 1.500 meter nede, hvor intet lys fra solen slipper ned.
Kilde: Videnskab.dk og jp.dk FiskerForum.dk