Fiskeriteknologuddannelsen er fiskerisektorens korte videregående uddannelse for folk med baggrund og interesse for fiskebranchen.
Uddannelsen blev oprettet i 1982 og gennem årene har mange med praktisk erfaring fra fiskeriet gennemgået det 2-årige studie-forløb.
Lisbet Skou, uddannelseskoor-dinator; ”Vores studerende er typisk fiskeruddannet og i 30érne. Vi har dog også haft folk på 20 år og op til 58 år, som har gennemført uddannelsen med gode resultater”.
Den 2-årige uddannelse giver grundig viden omkring fiskens kvalitet, hygiejne og produktionsprocesser. Den giver dermed helt nye jobmuligheder indenfor opdræt, produktion, handel og rådgivning m.m., men stadig med fisk som omdrejningspunkt.
Et hold er godt i gang med deres uddannelse nu, men et nyt hold starter op i midten af august på Fiskeriteknologuddannelsen i Esbjerg. Der er stadig mulighed for at komme med på dette hold, hvis man er interesseret.
Man er velkommen til at kigge forbi efter aftale, og se på faciliteterne og snakke med de nuværende studerende.