McDonald`s siger god for torsk fra østlige Østersø
Gæsterne hos McDonald´s europæiske restauranter tilbydes igen Filet-o-Fish sandwiches, produceret på basis af torsk fanget i den østlige Østersø.
Den glædelige oplysning kom frem under tirsdagens pressemøde i Taulov, hvor Fiskeriforeningen, Danske Fiskeres PO, samt erhvervsrepræsentanter fremlagde planen om, at miljø certificere al dansk fiskeri inden 2012.
I en pressemeddelelse fra den bornholmske filetproducent A. Espersen, citeres direktør i McDonald`s supply Chain Europe, Keith Kenny ”..vi har nu så meget tillid til fiskeriet, at vi igen vil bruge torsk fra den østlige Østersø til vores Filet-o-Fish sandwiches i Europa”.
McDonald`s har forpligtet sig til at købe fisk, som stammer fra bæredygtigt fiskeri og vurderer altså nu kriteriet for opfyldt.
Kurt Madsen, formand for POèn forklarede på mødet, at torsk fra østlige Østersø er i stærk fremgang og målet med, at få denne fisk MCS certificeret hurtigst muligt, er at understøtte afsætningen til glæde for fiskerne.