Den nordøstatlantiske Fiskeri kommission (NEAFC) har fastsat 2009 kvoten for makrel til 605.000 ton. Fordelingen landene imellem ligger endnu ikke klar, men danske fiskere kan håbe på en kvotestigning i omegnen af 10 %
Den nordøstatlantiske Fiskeri kommission (NEAFC) har fastsat 2009 kvoten for makrel til 605.000 ton. Fordelingen landene imellem ligger endnu ikke klar, men danske fiskere kan håbe på en kvotestigning i omegnen af 10 %Det er direktør Christian Olesen fra Pelagisk Producentorganisation i Hirtshals, der skønner at slutresultatet kan blive en kvoteforøgelse på omkring 10% i forhold til 2008.
Og dermed bliver der endnu mere at glæde sig over for de danske makrel fiskere, der også i år har oplevet en positiv udvikling, idet priserne har været betydelig bedre end sidste år. I 2007 lå gennemsnitsprisen for alle fangster på 7,63 kr.* Det endelig tal for 2008 foreligger endnu ikke, men årsgennemsnittet forventes at blive ca. 2,00 kr. højere pr. kg.
Med en dansk Nordsø kvote på ca. 26.000 tons, peger pilen i retning af en samlet merindtægt på over 50 mio. kr. i forhold til sidste år.
Makrel fiskeriet varetages overvejende af nogle af Danmarks største fiskefartøjer, i alt godt et dusin skibe, som fisker efter individuelt tildelte kvoter (IOK). Mængderne svinger fra under 100 tons pr. båd til ca. 4.600 tons for den største kvoteandel.