På mange felter indeholder ”Christina E” nyskabende teknologi, ligesom fartøjet er designet til at kunne virke for andre brancher – eksempelvis havforskning og olieindustri.
Det mere end 80 meter lange og 16,6 m brede skibsskrog er netop nu under bygning hos “Baltija” Shipbuilding Yard i Kleipeda, Litauen. Værftet, der via Odense Stålskibsværft er ejet af A.P. Moller-Maersk Group, er kendt som en kvalitetsbevidst underleverandør indenfor skibsbygningsindustrien.
Senere på året går Skagboerne i gang med færdigbygning af det, som direktør Tage Rishøj, Karstensens Skibsværft A/S, med en blanding af nordjysk beskedenhed og stolthed, omtaler som ”et specielt fartøj”.
Det nystartede rederi bag skibet er ægteparret Rita Sævik og Espen Ervik som i dag driver hver sit fartøj. Rita Sæviks fartøj KINGS CROSS er sat til salg, mens Espen Erviks HERÖYHAV fremtidigt drives videre i Ervik familie rederiet.
Det nyt kombinerede not- og trawlfartøj spækkes nemlig med en række epokegørende nye teknologier til gavn for miljø og fiskekvalitet. Samtidig sættes ny standard for brændstofbesparende fremdrift.
Skibet udstyres med et integreret laste-, køle- og lossesystem, der er videreudviklet fra de systemer, der bruges i norske ”brønd-både”der tranporterer levende laks. Fisken skal i ”Christina E” opbevares i 12 cylinderformede RSW tanke der anvendes som vakuum beholdere med en samlet kapacitet på 2.000m3. Under- og overtryk bruges ved hhv. lastning og losning af de pelagiske fangster. Systemet er kendetegnet ved stor skånsomhed.
Skibet udstyres med sænkekøl der skal anvendes til montering af havforskningsudstyr.
For drift i olieindustrien udstyres skibet med ROW udstyr for håndtering af undervandsbåde og ligeledes installeres DP- udstyr (Dynamisk Positionering) til fastholdelse af skibets position ved arbejde over installationer på havbunden.
Emissionen minimeres via katalysator på udstødningen. Desuden installeres hybrid fremdrift, hvilket ifølge Tage Rishøj bevirker, at skibet ved lavere fart kan sejles udelukkende med effekt fra hjælpemotorerne der driver en elmotor på gearet. Derved spares omkostninger i forhold til fremdrift via hovedmotoren.
Specielt når fartøjet indsættes som servicefartøj hos f.eks. olieindustrien forventes den hybride fremdriftsmulighed at blive en fordel.
I foråret 2011 afleverer Karstensens Skibsværft nybygning nr. 414 ”Christina E” til det norske rederi i Fosnavaag i Sunnmøre. Skibet er designet af Wärsila Ship Design Norway AS og udstyres med en MaK hovedmotor, der yder 4.500 kW.