HG 264 ”Ruth” havde en god dag med et samlet fiskeri på 1.100 tons makrel.
Ombord i HG 264 ”Ruth” spores der helt sikkert en god stemning, efter skibet i går, via to kast på hhv. 450 tons og 650 tons, fangede i alt 1.100 tons makrel.
Fiskeriet foregik i EU zonen øst for Lerwik, i samme område, hvor der de seneste to uger har været mange fangster.
Ifølge fiskeskipper Mikkjal Godtfred begynder dette års fiskerimønster at ligne sidste efterårs fiskeri. Da forsvandt makrellen vest ud af norsk zone i løbet af oktober, hvilket betød lange sejlture og en del urolig vejr.
I år har Norge og Færøerne store makrelkvoter og det vurderes at kunne få betydelig indvirkning på fiskeriet, såfremt størstedelen af fangsterne skal hentes langt vesterude.
HG 264 ”Ruth” lander netop nu de 1.100 tons makrel, der er af størrelsen ca. 420 gr./stk., i Lerwik på Shetland.