Årets julebord bliver uden blåmuslinger og østers fra Limfjorden. Fiskeridirektoratet har varslet fiskeri stop gældende fra mandag d. 21.dec.
Bilag 6 meddelelsen fra 18. dec. lyder: Stop for fiskeri af blåmuslinger og østers i Limfjorden fra mandag den 21. december 2009.
I henhold til Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 7. marts 2000 om regulering af fiskeri efter muslinger § 10 stk. 3, skal det hermed meddeles, at der indføres forbud mod fiskeri af blåmuslinger og østers på Limfjorden med virkning fra mandag 21. december 2009 og indtil videre.
Der gælder ingen undtagelser fra ovennævnte fiskeriforbud.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 541 af 15. juni 2009, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 21. december 2009