Danmarks Fiskeriforenings projekt ”Industriarter til konsumbrug” runder i løbet af Industriarter til konsumbrug – Foto Willem de Mooiijden kommende uge en milepæl. Det sker når det hollandsk chartrede fryseskib SCH 303 ”Ariadne”, stævner ud på et ca. 3 ugers fisketogt med henblik på at fange og nedfryse tobis i konsumkvalitet.
Den udenlandske trawler er chartret, da der i Danmark ikke findes fiskefartøjer, der er udrustet til at behandle fisken på den ønskede måde. Ifølge Jesper Juul Larsen fra Esbjerg Fiskeriforening, forventer man at fange omkring 1.600 tons tobis, der pakkes og fryses i ca. 74.000 kartoner.
Fiskeri togtet forventes at vare mindre end 3 uger. Således er det planen, at man allerede i juni kan arbejde videre med nogle af de kontakter Fiskeriforeningen etablerede under den netop overståede fiskerimesse i Bruxelles: ”Der er stor interesse for produktet. Vi fik talt med mange mennesker” forklarer Jesper Juul Larsen, der var en af foreningens repræsentanter på messen: ”I projektet budgetterer vi med at kunne give op til et par hundrede tons væk. På den måde får en række kunder mulighed for at prøvebearbejde tobis i forhold til lokale smagsretninger”.
Fiskeriet og forarbejdningen ombord på ”Ariadne” vil løbende blive oIndustriarter til konsumbrug – Foto OC Consultvervåget af to videnskabsfolk. Der lægges stor vægt på kvalitetssikring og sporbarhed i hvert enkelt slæb. Der vil blive udtaget en række prøver og monteret temperatur logger, således man successivt kan overvåge udsving.
Fabrikstrawleren SCH 303 ”Ariadne” af Scheveningen ejes af rederiet W. vd.Zwan & Zn. BV. Hæktrawleren afslutter netop i disse dage en rejse efter blåhvilling, og umiddelbart herefter er skibet klar til at rigge om, og gå i aktion for Danmarks Fiskeriforening.
Fiskeriforeningen har et tilsvarende projekt i støbeskeen med henblik på at indfryse brisling. Det skal i givet fald løbe af stablen til efteråret. Det økonomiske budget ligger omkring 10 mio. kr., men man forventer at salg af tobis og brisling vil bidrage positivt.