Hør om de nyeste trends inden for fiskeri, forarbejdning, markedsføring, klima og sundhed. Hvilke muligheder er der for at udnytte potentialet i Nordatlanten?
Hvilken betydning kommer fiskeriet, forarbejdningen og markedsføringen af Nordatlantens ressourcer til at spille i forhold til tidens hotte emner om klima og sundhed? Hvordan kommer fremtiden i det hele taget til at forme sig for fiskerierhvervet i det nordatlantiske farvand?
Oplev Hanne Winter fra miljøorganisationen Greenpeace og Graham Patchell fra Sealord Group, der er en af verdens største seafoodselskaber, debattere bæredygtigt fiskeri og hør ovenstående spørgsmål blive taget op til debat, når Dansk Fødevare Forum sætter fokus på Nordatlantens ressourcer i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og Grønlands Arbejdsgiverforening. Vi har inviteret en række prominente oplægsholdere fra ind- og udland. Kom blandt andet og hør repræsentanter fra topledelse og bestyrelsesniveau fra: Aker Seafood, Icelandic Group og The Nielsen Company i London.
Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Ålborg.
28. januar 2010 fra klokken 09.30-17.00
Tilmelding til konferencen kan ske på Dansk Fødevare Forums hjemmeside under ”Aktiviteter”: www.danishfoodforum.com