Det grønlandske selvstyres, Naalakkersuisoq for fiskeri, Karl-Kristian Kruse (Siumut), vil ikke sænke hellefiskekvoten på trods af nye alamerende tal for hellefiskefiskeriet.
I sidste uge viste nye tal ellers fra Grønlands Fiskeri Licens Kontrol – GFLK, at den dramatiske nedgang i indhandling af hellefisk i Disko-området fortsætter og den kan nu også mærkes i både kommune- og landskasse, hvor der kommer færre indtægter ind fra afgift på fisk.
Samlet har det fået Naturinstituttet til at anbefale, at Naalakkersuisut sætter kvoten ned. Forskerne frygter, at krisen i hellefiskefiskeriet i Diskobugten vil bredde sig længere nordpå til Uummannaq og Upernavik.
Men trods advarsler og negative fangstjournaler, ønsker den ansvarlige for fiskeriet på Grønland, ikke at følge eksperternes anbefalinger. Og svaret fra Karl-Kristian Kruse er utvetydigt og klart, på spørgsmålet fra Knr´s udsendte: »skal kvoten sænkes?« .. »Nej og jeg har også for nyligt sagt, at jeg ikke regner med at sænke kvoten. Det bliver kritiseret flere sider, at der er kommet flere hellefiskere til. Men her mener jeg at det er noget vi må vurdere ud fra de kvoter vi stiller hvert år. Jeg mener ikke man kan vurdere og indstille kvoter af fiskebestanden ud fra kun det ene år,« slutter en bestemt Karl-Kristian Kruse.