Den op til 1000 kg tunge havkal betragtes i Grønland som skidtfisk, da kødet umiddelbart er uspiseligt, men nu er fisken blevet en eksport succes.
Står man med et produkt, som man umiddelbart ikke ser store muligheder i, skal man måske se mod Asien – det har en grønlandsk innovativ virksomhed gjort med havkalen – en lokal, ikke særlig velset, op til 7 meter lang haj, som nu serveres på kinesiske fiskerestauranter.
Selv om hajkødet umiddelbart er giftigt at konsumere, kan det gøres spiseligt efter en længerevarende koge – tørre – koge proces, og det gør kinesiske fiskerestauranter åbenbart gerne.
Det er Udenrigsministeriets magasin Eksportfokus som fortæller den positive historie om det nye eksporteventyr for havkalen, som i Grønland bærer det lidet flatterende navn ”havets rotte”.