Sct. Hans er traditionelt tiden med vigende tobis fiskeri. Sådan tegner situationen også i år, men der meldes fortsat om optimisme og pænt fiskeri.
Et af de steder hvor den umiddelbare situation kan registreres, er ved losningen hos TripleNine Fish Protein amba i Thyborøn. Her ligger mandag morgen, 7 både til landing med tilsammen omkring 3.000 tons tobis. Fortsat optimisme blandt tobisfiskerne. Foto © Erik Ruby JensenProduktionsdirektør Chr. Bisgård fortæller, at ikke alle skibene er fyldt op, og at fabrikkens produktionskapacitet i øvrigt gennem de seneste 10 dage har været tilstrækkelig, således at andelshaverne ikke har været begrænset, på grund af ventetid med levering.
TripleNine AmbA har udover de skibe der p.t. ligger til losning i Thyborøn, endnu omkring 8-10 større både på tobisfiskeri i Nordsøen.
I Hvide Sande er 4 mindre fartøjer rigget om til andet fiskeri. De resterende holder fortsat fast ved tobisfiskeriet. Aktiviteten er dog mandag formiddag begrænset grundet kuling langs kysten.