Vi har fine gæster i dag. Både en minister og en kommissær, foruden en lang række andre, som vi har forbindelse med i det daglige. Det er vi glade for.
De fineste her i dag er dog ikke gæsterne, det er vores medlemmer, de danske fiskere. Det er jer, vi holder generalforsamling for, fordi det er jer – eller skal jeg sige os -, vi arbejder for i Danmarks Fiskeriforening.
Min beretning er måske lidt længere i dag, end den plejer at være. Det bliver I nødt til at finde jer i. Det hænger sammen med, at vi er i gang med store ændringer både i Danmark og internationalt, og jeg skal forsøge at komme omkring alt det væsentlige.
Først vil jeg sige noget om Danmarks Fiskeriforenings virke.
Så vil jeg omtale de nationale forhold og de internationale forhold, som vi er påvirket af – og som vi søger at påvirke igennem vores arbejde.
Endelig vil jeg skitsere nogle af de specifikke tiltag, vi står over for i fremtiden, så jeg forhåbentlig kan lægge op til en god debat.
Travlhed
Danmarks Fiskeriforenings arbejde har i årets løb været præget af travlhed på alle fronter. Det kræver mandskab og det er ikke det, vi har mest af, men jeg tror, at vi har dækket de vigtigste områder.
Når det gælder fiskeripolitik forgår meget af arbejdet internationalt. I forhold til EU er det gennem Europeche, Den Rådgivende Komité og Det Sociale Dialogudvalg og også gennem de rådgivende regionale råd – RAC’erne.
Vi er medlem af 3 RAC’er: Østersøen, Nordsøen og den pelagiske.
Vi har valgt at deltage meget aktivt i det internationale arbejde. Vores direktør er for nylig blevet genvalgt som formand for Europeche; vi er placeret alle steder og gør vores indflydelse gældende. Senest har hele vores bestyrelse, sammen med PO-bestyrelsen og Pelagisk PO, deltaget i det torske symposium, der blev afholdt i Skotland.
Den tid er for længst forbi, hvor man kunne få ændret den overordnede fiskeripolitik ved henvendelse til regering og folketing.
Internationalt
Internationalt har vi også været meget aktive med kvotebytter for en lang række arter i en lang række farvande. Hvis ikke vi kunne bytte med de andre lande, ville vi være alvorligt handicappet i en række fiskerier – og både vi og de andre lande ville sidde tilbage med uopfiskede kvoter.
Kvotebytterne hænger direkte sammen med fiskerireguleringen.
2006 var det sidste år med den gamle regulering. Det er vist ikke for meget sagt, at den nye regulering har været det mest diskuterede i året, der er gået, og det er også det enkeltområde, hvor der i Danmarks Fiskeriforening er arbejdet hårdest både i bestyrelsen og administrationen. Jeg kommer tilbage til reguleringen senere i beretningen.
Der er huller i vores arbejde, det vil der altid være. Vi kunne bruge meget mere tid på vindmøller, off-shore-aktiviteter, lukkede områder – MPA’er – østers og meget, meget mere.
Jeg kunne godt ønske mig, at vi kunne få ansat mere arbejdskraft til at dække nogle af disse områder.
PO’en
Måske kan det lade sig gøre sammen med Danske Fiskeres Producent Organisation – PO’en, som vi siger til daglig. Vi deler hus i Taulov med PO’en, og vi er på vej med en fælles administration.
Samarbejdet fungerer fint i huset, så vi skal gøre alt for at kunne præstere så godt et stykke arbejde for danske fiskere, som muligt. Jeg ved godt, at der ikke er fuldstændig de samme medlemmer i Danmarks Fiskeriforening og PO’en, og at vi, med en fælles administration, vil udføre arbejde, som ikke alle fiskere bidrager til, fordi ikke alle bidrager til Danmarks Fiskeriforening. Det må vi efter min mening rent ud sagt se stort på. Vi bliver færre og færre fiskere, det bliver dyrere at udføre et godt stykke arbejde; derfor der det nødvendigt at arbejde sammen, ikke splitte op. Sammen bliver vi stærkere, og jeg vil opfordre til, at vi alle sammen kommer tilbage i folden – jeg tror, at vi kan finde løsninger sammen.
Økonomi og overenskomster
Danmarks Fiskeriforenings økonomi har været ude i turbulens. I 2005 var krisen overstået, og også 2006 gav et solidt overskud. Resultatet for 2006 var en følge af en stram omkostningsstyring sammen med et positivt resultat i dansk fiskeris omsætning. Jeg skal ikke nærmere berøre økonomien her, det er jo et særskilt punkt på generalforsamlingen, blot glæde mig over, at den overståede krise betyder, at vi har større frihed til at tage initiativer.
Det er også penge, det drejer sig om, når der forhandles overenskomster, det har vi hørt meget om i pressen i den senere tid, hvor hele Danmark er ved at få ny overenskomst. På fiskeriets område nåede vi, efter nogle forhandlingsrunder, til enighed med 3F om en ny treårig overenskomst. Jeg mener, at begge parter kan være tilfredse. Der blev taget et helt nyt initiativ, nemlig, at vi skal udarbejde regler for fast løn, som man så kan benytte, hvis man ønsker det. Der er krav om dette både fra fartøjsejere og fra partsfiskere.
Ellers er vort forhold til 3F præget af partnerskab. Vi er fælles om en lang række initiativer og arbejdsopgaver. Vi kører parløb i Det Sociale Dialogudvalg over for EU-Kommissionen, vi kører parløb i Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, i lærlinge- og efteruddanelsesudvalg, i skolebestyrelser og i Fiskericirklen.
Uddannelse
Det er lykkedes for os at få fusioneret lærlingeuddannelserne og efteruddannelserne i et fælles kompetencecenter, Fiskeriskolen. Det forventer vi os meget af både for unge og gamle danske fiskere, men også som efteruddannelse for dem, der kommer fra andre lande for at indtræde i dansk fiskeri.
Vi har desværre haft nedgang i antallet af lærlinge, som jo er ansat af Danmarks Fiskeriforening, men vi håber og tror, at Fiskericirklens kampagne sammen med de forbedrede økonomiske forhold i sektoren kan gøre det attraktivt igen for unge at søge ind i fiskeriet. Fiskericirklens kampagne fik i hvert fald fat i utrolig mange unge – nu er de trukket til truget, så må vi se, om vi kan få dem til at drikke, hvis jeg må sige det på den måde. Vi har jo ikke altid selv været de bedste til at give fiskeriet et godt image.
Vi sidder for bordenden i Fiskericirklen, det gør vi også i Fiskebranchens Oplysningsudvalg, der reklamerer for at få danskerne til at spise mere fisk. Det går godt, forbruget stiger – danskerne ved nemlig godt, at det er sundt at spise fisk. Og at det oven i købet smager godt. Der er lige sendt en ny kogebog ud, og den er blevet revet væk. Hvis de er fordelt jævnt, har hver 7’ende dansker fået en. Det er flot.
Markedsføring
Vi er sammen med de øvrige organisationer i gang med Fiskens Dag. Det bliver den 8. september i år. Det skulle gerne blive en tilbagevendende begivenhed, hvor man spiser fisk over hele landet og hvor fiskerne og fiskeindustrien fortæller om deres arbejde og arbejdspladser.
På kommunikationsfronten har vi i Danmarks Fiskeriforening investeret i de seneste par år. Vi har nu en spændende Fiskeri Tidende, som sætter dagsordenen for fiskeridebatten i Danmark.
Vores hjemmeside er også et af de foretrukne nyhedsmedier for fiskeri. Under kvoteforhandlingerne i Bruxelles i december kunne vi aflæse, hvorledes besøgstallet på hjemmesiden steg time for time.
Indtjening
Den samlede omsætning for dansk fiskeri blev i 2006 ca. 3,2 mia. kr. eller 10% mere end 2005.
Priserne på konsumfisk har været og er heldigvis gode, hvis man lander en god kvalitet. Selv om kvoterne stadig falder, har fiskerne haft et rimeligt år.
Prisen på industrifisk har rettet sig, og i 2006 fik vi et nogenlunde tobisfiskeri efter flere kriseår. Bestandene er under pres, ikke mindst politisk, det gælder tobis, brisling og sperling. Det gør det ekstremt svært at planlægge et fiskeri.
Det økonomiske resultat varierede meget fra fartøj til fartøj. Nogle har været i stand til at konsolidere, mens andre fortsat er ramt af de skyhøje brændstofpriser.
2006 var det sidste år med den traditionelle regulering. I det store og hele kan man vel sige, at reguleringen af konsumfiskeriet forløb fornuftigt, når de små kvoter tages i betragtning. Hvis ikke vi var kommet igennem med så mange byttehandler i årets løb, ville det hele have været mere kaotisk.
Industrifiskeriet efter tobis var stærkt præget af den usikkerhed, der var lagt ind i TAC/kvote forordningen. Ingen anede, om der ville komme et dansk eller et EU stop. Man kan ganske enkelt ikke byde et erhverv, at vi ikke ved, hvad vi må i morgen.
Et andet eksempel er sperlingfiskeriet. I de senere år har vi haft kvoter på 172.000 tons i 2004, 0 tons i 2005, 90.000 tons i 2006 og – foreløbig 0 tons i år. Jeg er nødt til at sige: Det kan man ikke byde et erhverv! Hvis vi skal overleve, må vi kunne planlægge – og det kræver stabile kvoter, der ikke svinger mere end 15 procent fra et år til et andet. Hvilket jo i øvrigt også er det, som EU-Kommissionen selv lægger op til.
Ny regulering
De fleste elementer af den nye danske regulering er ved at være på plads. Det repræsenterer den største, enkeltstående omvæltning i dansk fiskeri nogensinde.
EU’s fiskeripolitik har naturligvis grebet dybere ind og direkte gjort ændringerne nødvendige i Danmark, men EU politikken er kommet over mange år.
Danmark har i årenes løb haft en meget effektiv fiskeriregulering med rationsfiskerier, rådgivning i det centrale erhvervsfiskeriudvalg. Stort og godt samarbejde mellem alle erhvervets parter og Fiskeridirektoratet.
Men i november 2003 sendte vi en handlingsplan ud med titlen: “Ansvaret tilbage til fiskerne”.
Det gjorde vi, fordi de stadigt faldende kvoter og den usammenhængende
fiskeripolitik havde ført til, at vores regulering ikke virkede så godt, som den skulle. Vore medlemmer udtrykte utilfredshed.
Det hører med til billedet, at der ikke var enighed om, hvilken vej, vi skulle gå.
Med alle de forskellige fiskerier, vi har i Danmark findes der nemlig ikke én rigtig regulering.
Siden 1987 har vi haft ophugning af fartøjer i Danmark med offentlig støtte. Jeg vil tro, at vi nu er nede på under halvdelen af den kapacitet, vi havde i 1987. 2006 var ingen undtagelse, der blev lavet en ophugningsrunde. Jeg ved ikke, om der kan være enkelte hjørner, hvor der skal hugges op for få midler, men ellers tror jeg, at det er slut med offentlig ophugning.
Ophugningen var et led i udarbejdelsen af ny regulering.
Jeg skal ikke gå ind på hvilket arbejde, der har været med den nye regulering. Jeg skal blot konstatere, at alle involverede har haft meget travlt, og det er ikke overstået endnu. Når politiske beslutninger skal udmøntes, så de både kommer til at virke rimelige, retfærdige og juridisk rigtige, så er det ikke nemt.
Her og nu
Hvor står vi så nu? Det er et broget billede – det skal være et broget billede med de fiskerier, vi repræsenterer – vi bruger jo heller ikke den samme størrelse skjorte alle sammen, vel?
· Vi har Individuelle Omsættelige Kvoter for sild og makrel. Det område er nok nogenlunde på plads.
· Vi har Fartøjs Kvote Andele på en række af konsumarterne. Det er ved at falde på plads. Der har været en nærmest hyperaktivitet med køb og salg af fartøjer.
· Vi har kystfiskerordning for dem under 17 meter, der vil være kystfiskere.
· Vi har Mindre Aktive Fartøjer
· Vi har fartøjer, der alene er styret af licenser.
· Vi har kunnet foretage bytter, der gælder for evigt.
· Vi har mulighed for dannelse af puljer, både fiskepuljer og investeringspuljer eller fiskeselskaber.
· Vi kan leje op til 25% af vore FKA’er ud
· Og så skal vi lige have styr på BT og kW
· Og hvad med havdagene, for de systemer, som er trukket ned over hovedet på os som følge af torskegenopretningplanerne, skal også passes ind.
Havdage
Jeg vil gerne kommentere reglerne om havdage lidt nærmere.
Man kan dels kigge på, hvorledes de er udarbejdet for at skulle fremme en torskegenopretning, dels kan man kigge på, hvorledes vi forvalter havdagene sammen med vore kvoter.
Det er en kendsgerning, at havdagereglerne, sådan som de er udformet, har betydet to ting: Fiskerne har skiftet til redskaber med mindre maskestørrelse og fiskeriet er trukket nærmere kysten. Det duer ikke.
For at få havdage nok til at fiske – ikke torsk, men alt muligt andet – har nogle fiskere købt fartøjer og overført havdagene. Nu ligger fartøjerne i havnene. Kan vi skrotte dem? Det ved vi ikke, for vi ved ikke om vi mister havdagene næste år.
Det fører til en konklusion: Det kan ikke lade sig gøre at lave national forvaltning for kvoterne og så gennemføre etårige regler om fiskeriindsats eller havdage på ministerrådsniveau. Der er ikke sammenhæng.
Biologisk rådgivning
Spørgsmålene om havdage fører mig ind på den biologiske rådgivning. Det er den biologiske rådgivning, der ligger til grund for TAC’er, kvoter, havdage og andre tekniske regler. Den biologiske rådgivning er to år bagefter. Det betyder, at det ikke er den aktuelle bestandssituation, der ligger til grund for rådgivningen.
Det har vi i Danmarks Fiskeriforening valgt at gøre noget ved. Vi har valgt at samarbejde med biologerne. Vi tror, det er den eneste vej frem. Vi skal have den rigtige bestandsvurdering, så vi kan tilrettelægge vort fiskeri efter det. Rådgivningen skal tættere på den reelle situation og dermed tættere på sandheden.
· Vi gennemførte sammen med biologerne en gennemgang af fiskernes oplysninger om tungebestand og tungefiskeri for et par år siden. Det resulterede i en forhøjelse af tungekvoten.
· Vi arbejder tæt sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser om industrifiskeriet, specielt tobismoniteringen. Det er grundlaget for, at vi overhovedet kan få lov at fiske.
· Vi har et samarbejde kørende med Danmarks Fiskeriundersøgelser omkring torsk, det såkaldte REX II projekt, hvor 3 fartøjer indgår: en trawler, en flyshooter, og en garnbåd. De fisker sammen med undersøgelsesskibet DANA. Der er udvalgt 7 ICES firkanter, som skal undersøges. Det var områder, hvor man fra biologisk side sagde, at der ikke var torsk. Forsøgsfiskerierne forløber godt og skal fortsættes, samtidig med, at vi skal finde ud af, hvorledes vi afrapporterer og får anvendt resultaterne i rådgivningen.
Fiskerne har stor viden om, hvordan situationen er i havet, og den viden vil vi gerne dele med biologerne.
Der er desværre lang vej fra et fælles forsøgsfiskeri mellem fiskere og forskere i Danmark til lovgivningen om, hvad vi må fiske, hvordan og hvornår.
Fødevareudvalget
Vore hjemlige politikere i Folketingets Fødevareudvalg kan kun i begrænset omfang øve indflydelse på dette. I løbet af de sidste 2 år har fødevareudvalget vedtaget den nye regulering, som har en 8 års opsigelsesfrist, og man har fulgt op med en handlingsplan, der udstikker retningen for udviklingen af fiskerisektoren i Danmark i de kommende år.
Så har fødevareudvalget vel ikke mere at gøre på fiskeriets område? Jo, det mener jeg nok, de har. Folketingsudvalget skal følge med i sektorens udvikling og skal spille en aktiv rolle både med hensyn til at fremskaffe midlerne til sektorens udvikling og til at overvåge brugen af disse midler.
På grund af travlheden med, ny regulering og mange andre ting har vi fra Danmarks Fiskeriforening ikke kunnet opretholde så tæt kontakt med Folketingets Fødevareudvalg, som tidligere. Det vil vi forsøge at få gjort noget ved i den kommende tid.
EU og Ministerrådet
Både rammerne og i stigende grad også de detaljerede regler for vores daglige virke besluttes i EU – ofte i en sen nattetime omkring den 20. december.
Vi har aldrig troet på, at beslutningerne blev bedre af at blive truffet sent om natten i december. Alt for ofte har vi set mærkelige bestemmelser i TAC/kvoteforordningen. Bestemmelser, som vi har skullet bruge mange måneder på at få afklaret, f.eks. havdagereglerne.
Derfor tager vi også meget positivt imod den proces, der hedder frontloading, altså det at trække beslutningerne tidligere frem og give plads til den nødvendige konsultation med erhvervet.
Vi skal på en eller anden måde have løst den problemstilling, at ministerrådet i EU vedtager TAC’er, altså totalt tilladte fangstmængder, men det vi er underlagt, er ikke TAC’er – det er totalt tilladte landingsmængder.
Det er dette paradoks, som betyder, at vi skal discarde, smide fisk ud, når bifangsten eller fiskemængden ikke passer. Det er ikke noget som fiskere bryder sig om.
EU og fiskeripolitik
Når man skal berette om EU politikken kan man vælge forskellige vinkler. Jeg vil benytte to vinkler. For det første vil jeg kigge på, hvorledes politikken berører de forskellige geografiske områder, det kan man kalde den praktiske, virkelige vinkel; for det andet vil jeg kommentere nogle generelle emner, som er aktuelle i EU’s fælles fiskeripolitik, det er så måske det vi kan kalde den politiske vinkel.
Det vore medlemmer somme tider glemmer, er, at vi ud over de praktiske forhold også skal kigge på de mere langsigtede politiske emner, og det, som vore politikere og EU-embedsmænd somme tider glemmer, er, at det der vedtages også skal fås til at virke i praksis på en eller anden måde.
Problemstillinger
Vi starter i Østersøen. EU-lovgivningen her er præget af, at man har villet forvalte ud fra et kontrolsynspunkt. Hvis et land ikke kan finde ud af at kontrollere, må vi have restriktioner for alle lande! Det duer ikke. Vi må have en situation, hvor de enkelte lande beslutter, hvorledes de ønsker at administrere fiskeriet. Vi skal nok hjælpe til med at udarbejde et dansk regelsæt, som kan tilfredsstille både fiskerikontrollens og Kommissionens krav.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi i forskellige havne er stærkt generet af opdelingen af torsken i øst- og vestbestande. Det smadrer det traditionelle danske fiskerimønster og gør det svært for små fartøjer at fiske deres kvoter.
Et andet problem – både i Østersøen og andre farvande – er den såkaldte tolerance-tærskel på 8 procent. Det er – rent ud sagt – fysisk umuligt, når vi taler om fangster på 200 kilo at skønne indenfor de 8 procent. Husk – det er blot 16 kilo til eller fra! Og hvad skal vi bruge skønnet til: Ingenting! Trækket på kvoten bliver nemlig taget ud fra landingsmængden. Det er en regel, der er umulig at overholde – og uden reel betydning!
Kattegat
Danmarks Fiskeriforening har arbejdet meget med Kattegat – kunne vi prøve noget nyt, suspendere kvoterne og kun fiske på indsatstid? Kunne vi så forbyde udsmid og tage det med i land, som vi fangede? Vi mente sammen med vore svenske kolleger, at Kattegat var det rigtige sted at prøve indsatsregulering. Det er mere end to år siden vores arbejde startede. På den ene side har vi fået positive meldinger fra alle parter: Nordsø RAC’en, EU-Kommissionen, forskellige landes ministerier. På den anden side har EU-Kommissionen forsøgt at lægge så mange bindinger af hensyn til torskegenopretningen, at det blev umuligt og vi måtte bede Nordsø RAC’en trække forslaget i november 2006.
Vi kigger på det igen, men har ikke store forhåbninger om, at det kan lade sig gøre. Med den nye regulering med FKA’er er det nok også med betydelig skepsis blandt fiskerne, hvis vi skal til at finde en ny regulering igen.
Kattegat er et godt eksempel på, hvordan bestande og fiskeri bliver bedømt eller fejlbedømt. Torskelandingerne udgør i værdi 7 % af landingerne i Kattegat. Skal de 7% være bestemmende for resten? Tror vi, at fiskerne i Kattegat ville lægge deres fiskeri om fra de mere værdifulde arter tunger og jomfruhummer til mindre værdifulde torsk?
Skagerrak og Nordsøen
Det er det samme i Skagerrak og Nordsøen. Alt, alt for mange beslutninger bliver truffet med udgangspunkt i torsk og kun i torsk. Der kommer nye regler oven i gamle hvert år, uden at vi har tid til at standse op og evaluere. Der er ingen tvivl om, at torskebestandene er svagere, end de tidligere har været, men der har også fundet flytninger sted, som ikke er blevet observeret af rådgivningssystemet.
Ved vort nylige symposium i Edinburgh var der enighed om, at det ikke drejer sig om at nå bestemte mål, som f.eks. en bestemt gydebiomasse inden for et bestemt tidsrum. Det drejer sig om at designe og gennemføre en politik, der bevæger os i den rigtige retning. Om vi når et mål lidt før eller senere, er ikke afgørende.
Vi mener, som for de øvrige områder, at tiden er inde til at overveje om det ikke vil være i alles interesse at lade de enkelte lande forvalte fiskeriindsatsen.
Nordsøen og Skagerrak er meget produktive områder med en utrolig mangfoldighed af fiskearter og øvrige levende organismer. Det er også områder, hvor der er mange forskellige nationaliteter og mange forskellige fiskerityper. Det er derfor umuligt at lave fuldstændig ensartede regler for alt fiskeri. Hvis man gør det, slår man det ene eller det andet fiskeri ihjel.
Torsk som bifangst
Et eksempel er det forslag, der kom frem i en fodnote i november sidste år, om at gøre alt torskefiskeriet til bifangstfiskeri – hvorfor dog det? Er den mængde torsk, der må fanges, ikke ligeglad med om det sker som bifangst eller i direkte fiskeri?
Hvis man gik over til ren bifangst ville man blot slå de få tilbageblevne danske torskefiskere ihjel. I de andre lande er de forsvundet.
For fladfisk gælder noget tilsvarende. Det er forkert, når biologer og fiskeriforvaltere bilder hinanden ind, at alle tunger og rødspætter fanges sammen. Faktisk fanges over halvdelen af rødspætterne i Nordsøen og Skagerrak uden samtidig fangst af tunger i stormaskede redskaber. En fladfiskeplan må og skal tage hensyn til forskelle i fiskerimønstre.
Norge
Kigger vi længere ud, må vi atter en gang konstatere, at det i det daglige er yderst besværligt at få EU-reglerne og de norske regler til at passe sammen.
Vi er i dansk fiskeri voldsomt afhængige af, at der bliver lavet fiskeriaftale med Norge og vi er også afhængige af gode, langsigtede aftaler i de regionale fiskeriorganisationer.
Vi er bekymrede for om konsultationen med det europæiske erhverv er tæt nok, vi er også bekymrede for om medlemslandene har nok snor i EU-Kommissionen i forhandlingerne, og endelig er vi bekymrede for, om EU-Kommissionen er for venlig over for de andre lande i forhandlingerne. Vi synes, at specielt Norge i årenes løb har haft nemt ved at få tilgodeset sine krav i forhandlingerne med EU.
Konsekvenser
Der er sket noget interessant i EU-Kommissionens generaldirektorat for fiskeri.
Der er oprettet en økonomisk enhed eller et økonomisk kontor. Det får virkning på den fremtidige politik, idet alle fremtidige forslag og politikændringer skal forsynes med en redegørelse for ”impact assessment”. Altså en analyse af hvad er konsekvenserne, hvis man gør det ene eller det andet.
Det har vi fra erhvervets side efterlyst i årevis, så det ser vi naturligvis som noget positivt. Den nye generaldirektør, der selv er økonom, har i den Rådgivende Komité givet udtryk for, at han var forundret over, at man ikke var startet på konsekvensberegninger for længe siden. Han fulgte op med at sige, at det ikke kun var på et enkelt område, man skulle beregne konsekvenser, det er hele vejen rundt: fisk, fiskere, samfund – både socialt og økonomisk og miljømæssigt.
Andre faktorer
Miljøet og miljøpolitikken får større og større indflydelse i fiskeriet. Fiskerierne i EU har i mange år været underlagt et krav om bæredygtig forvaltning, det står i forordningerne.
Bæredygtigheden skal opnås ved anvendelse af forsigtighedsprincippet, det ved vi også og har fået at føle meget tydeligt i de seneste 10 år.
Vi kunne bruge resten af dagen på at diskutere øko-system forvaltning, bio diversitet, lukkede områder – MPA’er -, Natura 2000, Habitat direktiv – alt sammen vigtige emner.
Vi kunne også diskutere, hvad der ellers foregår på søterritoriet, både skarver og sæler og andre rovdyr foruden virkningerne af grus og sand, off-shore industrien, vindmølleparker, kabler o.s.v, o.s.v.
MSY
Jeg vil ikke starte disse diskussioner her, men jeg er nødt til at kommentere MSY. MSY hvad er det? Det betyder Maximum Sustainable Yield, på dansk det maksimalt bæredygtige udbytte. EU’s fiskeri er forpligtet til at forvalte efter MSY senest i 2015. Det er alvorligt, specielt for dansk fiskeri, som foregår i så mange farvande og med så mange arter. Det er simpelthen ikke muligt at opnå det maksimale udbytte for alle arter i områder med flerartsfiskerier. Hvad skal vi så? Skal vi fiske målrettet på hvilling for at få den bestand ned og torsk og kuller op? Det bliver ikke nemt.
Et andet EU-emne, der arbejdes med, er Eco-labelling, ja, det er lige før vi får det hele på engelsk – det er bæredygtighedsmærkning. EU-Kommissionen arbejder med dette. Vi har gennem Europeche givet vores bidrag til processen.
Det er vanskeligt. Er det ikke sådan, at alt det vi hidtil har fået lov til, er bæredygtigt? Det skulle det gerne være.
Vi bliver nødt til at arbejde med dette område. Der er større og større pres på for at få sporbarhed og mærkningsordninger.
Jeg vil helst have nogle regler, der gælder for alle i EU og som er lavet i det officielle system, enten EU eller FN-organisationen FAO.
Det er vigtigt, at vi er med i processen, både at vi selv er aktive, men også at vi bliver hørt.
Strukturerne er ikke endeligt på plads, der forgår evalueringer af både arbejdet i Den Rådgivende Komité og i RAC’erne, men vi hænger på og hænger i alle steder. Det skal vi, for der er meget i spil og dermed også meget på spil for dansk fiskeri.
Revisioner
Der er et arbejde i gang om en revision af den fælles markedsordning, altså grundlaget for PO’ernes virksomhed. Det er vigtigt, at vi sammen med de 3 danske PO’er har godt fat i dette arbejde. I fremtiden er opgaven for PO’erne vel ikke så meget at sikre en mindsteprisordning . Hvis jeg må formulere det anderledes skal vi vel i fremtiden bruge PO-systemet til at sikre medlemmerne en størsteprisordning.
I 1990’erne brugte vi et par år på at revidere de tekniske regler for fiskeriet, det der senere endte i forordning 850/98. Den skal revideres. Det kræver omtanke, for hvordan vil eventuelle ændringer påvirke dansk fiskeri. Hvordan skal vore målarts- og bifangstbestemmelser være?, hvad skal vi have af restriktioner i forskellige områder – kasser -?, hvad med mindstemål? Redskabstyper?
Alle de tekniske regler hænger naturligvis sammen med hvad vi må og hvad vi skal på forskellige områder. Der er for kort tid siden udsendt en meddelelse fra Kommissionen om discard. Det er en høj prioritet, at få nedsat discarden, men hvordan?, når det samtidig er et krav i fiskeriet, som jeg tidligere var inde på.
Åleplan
EU-Kommissionen har også sendt et åleforslag ud. Det er noget vi debatterer kraftigt og arbejder med. Kommissionens forslag kan ikke bruges i dansk sammenhæng, så vort mål er at få opstillet en dansk plan, som kan træde i stedet for Kommissionens forslag. På åleområdet har vi, ligesom på alle andre området, skåret kraftigt i de seneste år, så det bør være muligt at få lavet en dansk plan. Når vi skal udarbejde åleplan må vi forlange, at der gøres noget ved den europæiske eksport af glasål.
Fremtiden
Danmarks Fiskeriforening skal udfylde sin rolle som danske fiskeres repræsentant i de forskellige politiske sammenhænge i Danmark og i udlandet, således at vi kan opnå ordentlige forhold for dansk fiskeri.
Samtidig skal vi, sammen med de øvrige danske organisationer, strikke vores arbejde sådan sammen, at vi får det maksimale ud af de muligheder, vi får udefra.
Her gælder det også om at drage nytte af midlerne i den nye fond for fiskeriet, EFF, der afløser FIUF ordningen i løbet af i år.
Noget af det, vi kunne tænke os, er:
· For det første en kraftig udbygning af vores fisker-forsker samarbejde, så vi kan få bedre rådgivning – skal vi kalde det real-time advice. Flere fiskerier, flere områder, flere bestande.
· For det andet skal vi målrettet arbejde på at få mest muligt ud af Danmarks ressourcer. Vi skal optimere, hvis jeg skal udtrykke det på en anden måde. Det indebærer, at vi får analyseret omkostningssiden i dansk fiskeri til bunds. Kan det gøres billigere, så skal det gøres billigere. På salgssiden skal vi søge at få mest muligt for vore produkter. Vi har muligheder, også i de små fartøjer, for at installere køl og for at installere systemer, så fisken bliver nemmere at håndtere. Det må være en målsætning, at man skal kunne søpakke, selv i små fartøjer, det giver besparelser på landingsomkostningerne og samtidig en bedre pris. For industriarterne arbejder vi med muligheder for konsumanvendelse. Jeg tror på, at det er muligt og at det kan være med til at give denne gren af erhvervet et løft.
· For det tredje skal vi fortsætte vort arbejde sammen med andre organisationer i sektoren inden for områderne rekruttering og uddannelse, afsætningsfremme, image, arbejdsmiljø og sikkerhed.
Kun hvis vi sammen med de andre organisationer i fiskerisektoren skruer flerårige projektpakker sammen kan vi virkelig komme videre i sektoren.
Jeg vil gerne indrømme over for de andre organisationer og over for ministerier og andre myndigheder, at vi har været meget optaget af at få den nye regulering skruet sammen, så den er nogenlunde acceptabel. Nu er vi ved at kunne se enden på det arbejde og så er vi klar på banen til alle de andre opgaver, så bare kom med jeres ideer.
Afslutning
Inden jeg afslutter beretningen, vil jeg gerne rette en tak til forskellige mennesker og organisationer.
Først tak til kommissær Borg for at forsøge at få mere og mere sund fornuft ind i den fælles fiskeripolitik. Der er lang vej endnu.
Tak til fødevareminister Hans Chr. Schmidt for dit engagement inden for vort område. Vi ved, at vi er små i national sammenhæng, men du knokler for fiskeriet, det ved vi også.
Den samme tak må vi udstrække til dine embedsmænd i fødevareministeriets departement, i direktoraterne, og også ”vores” fiskerifolk i DFU og FOI, som er løbet væk til andre ministerier.
Søfartsstyrelsen i Erhvervsministeriet, SOK i Forsvarsministeriet, Undervisningsministeriet, Regionerne, de fiskeriafhængige kommuner, vore kolleger i de andre organisationer i Danmark og i udlandet– jeg kunne blive ved – tak for atter et godt års samarbejde.
Tak for godt samarbejde til vore lokalforeninger og til mine kolleger i hovedbestyrelsen. I har trukket et stort læs.
Sidst, men ikke mindst, tak til administrationen i Danmarks Fiskeriforening, I har både holdt styr på mine rejser, mine papirer, mine argumenter og sørget for sukker i kaffen.
