Desuden lempes landingskravet midlertidig grundet is situationen i underområde 22-24
Ved fiskeri af torsk i Østersøen og Bælterne skal fangstrejsen påbegyndes med tom last. Undtaget er fangstrejser, der påbegyndes fra Nexø, Rønne, Klintholm, Gedser, Rødbyhavn, Bagenkop eller Helsingør Nordhavn, da det indtil videre tillades at anløbe disse havne uden at losse evt. ombordværende fangst af torsk.
Der udover tillades det, på grund af forekomsten af is i de indre danske farvande, indtil videre til og med den 31. marts 2010 at anløbe alle havne beliggende i underområde 22-24 uden at losse evt. ombordværende fangst af torsk.
De i tilladelsen anførte meldinger om forskellige aktiviteter skal fortsat afgives uanset om en af de ovenfor anførte havne anløbes uden at det er med henblik på losning. Anløbes en af de ovenfor anførte havne og ønskes fangsten ikke losset men medbragt på næste fangstrejse, skal forudanmeldelse om ankomst ske telefonisk til Fiskeri-direktoratets døgnvagt.