Siden foråret 2007 har næsten al dansk eksport af fiskeprodukter til det russiske marked været suspenderet.
Flere Danske fiskeprodukter på vej til de russiske middagsbordeMen nu synes en lysning på vej, efter at de russiske myndigheder kort før jul har godkendt 15 danske fiskevirksomheder, som fra årsskiftet igen kan eksportere fisk til det russiske marked.
“Det er positivt, at russerne på baggrund af vores forhandlinger med dem, nu har genåbnet for importen fra en række danske virksomheder”, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse.
Tilbage står endnu en lang række danske fiskeeksportvirksomheder, som har meget svært ved at eksportere til Rusland. Fra Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening udtaler Peter Villadsen ”Det opnåede er langt fra tilstrækkeligt, idet De russiske myndigheder har oplyst, at eksport fra andre fiskevirksomheder først vil blive tilladt efter en forudgående inspektion”. Derfor kræver foreningen, at de danske myndigheder fortsat presser på for, at få flere generelle godkendelser.
Listen over foreløbig godkendte eksportører vedrører følgende virksomheder
* Nyfrost Hirtshals A/S
* Royal Greenland Seafood A/S
* Claus Sørensen A/S
* Werner Larsson Fiskeeksport
* Musholm Lax A/S
* Hesselholt Fisk Export A/S
* Hjarno Dambrug Holding, ApS
* Naajak Seafood A/S
* Sirena Coldstores A/S
* Aqua Production A/S
* Polar Seafood Denmark A/S