Fiskeriets bruttoindtjening jan-nov 2007
I perioden januar-november var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 2.544 mio. kr., hvilket var 14 % mindre end sidste år. Der blev ilandbragt 601.000 tons, hvilket var 27 % mindre end i samme periode sidste år. Den nye regulering med individuelle kvoter (FKA) kan være årsag til et ændret fiskerimønster og dermed i indtjeningen over hele året.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var 287 mio. kr. lavere end i fjor, og udgjorde 2.048 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 12 %. Der var en reduktion i de tilførte mængder på 18 %. Gennemsnitsprisen blev forøget med 7 %.
I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 413 mio. kr. svarende til en reduktion på 25 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder var 35 % lavere end i fjor, og gennemsnitsprisen blev forøget med 15 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter tobis udgjorde 204 mio. kr., hvilket var 24 % lavere end i fjor. Fiskeriet efter brisling bidrog med 135 mio. kr., hvilket var 29 % mindre end i fjor, og fiskeriet efter blåhvilling bidrog med 66 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 25 % i forhold til sidste år.
Mængden af ilandbragte torsk var 17 % mindre end i fjor. Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 386 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 8 % i forhold til sidste år. Den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 11 % til 19,04 kr./kg. I Østersøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 19 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 236 mio. kr., hvilket var 2 % mindre end sidste år. Gennemsnitsprisen blev på 15,20 kr./kg. mod 13,29 kr./kg. sidste år, hvilket svarede til en forøgelse på 14 %. I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 6 % lavere end sidste år, og udgjorde 64 mio. kr. De ilandbragte mængder faldt med 19 %. Gennemsnitsprisen blev på 30,90 kr./kg., hvilket var 16 % højere end i fjor. I Nordsøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 31 %, og bruttoindtjeningen blev reduceret med 23 % til 75 mio. kr. Gennemsnitsprisen blev på 32,06 kr./kg., hvilket var 12 % højere end i fjor.
I fiskeriet efter anden torskefisk udgjorde bruttoindtjeningen 91 mio. kr., hvilket var 19 % mindre end sidste år. De ilandbragte mængder blev reduceret med 30 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter mørksej udgjorde 34 mio. kr., svarende til en reduktion på 24 % i forhold til i fjor.
Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 223 mio. kr. svarende til en reduktion på 22 % i forhold til i fjor. Der var en reduktion i de landede mængder på 22 %.
I forhold til i fjor var der en reduktion i bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet på 28 % Den samlede bruttoindtjening udgjorde 82 mio. kr., og tilførslerne blev reduceret med 30 %.
I fiskeriet efter anden fladfisk var bruttoindtjeningen forøget med 1 % til 156 mio. kr., og de ilandbragte mængder blev reduceret med 10 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter rødtunge blev forøget med 26 % og udgjorde 53 mio. kr.
I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 279 mio. kr., svarende til en reduktion på 23 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 28 %.
I gruppen anden fisk udgjorde bruttoindtjeningen 286 mio. kr., hvilket var 17 % mindre end i fjor. I fiskeriet efter makrel var bruttoindtjeningen på 178 mio. kr., hvilket var 14 % mindre end i fjor. De ilandbragte mængder blev forøget med 1 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter havtaske udgjorde 50 mio. kr. svarende til en reduktion på 22 %.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer udgjorde 302 mio. kr., svarende til en reduktion på 6 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 3 %. I Skagerrak var bruttoindtjeningen på 111 mio. kr., hvilket var 2 % højere end i fjor. I Nordsøen var bruttoindtjeningen på 105 mio. kr., hvilket var 29 % mindre end i fjor, mens Kattegat bidrog med 85 mio. kr., hvilket var 34 % højere end i fjor.
I fiskeriet efter andre krebs- og bløddyr udgjorde bruttoindtjeningen 143 mio. kr., hvilket var 33 % højere i forhold til samme periode sidste år. I fiskeriet efter hesterejer blev bruttoindtjeningen på 86 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 34 % i forhold til samme periode sidste år. I fiskeriet efter østers udgjorde bruttoindtjeningen 43 mio. kr., hvilket var 57 % højere end i fjor.
Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet udgjorde 83 mio. kr., hvilket var 34 % højere sammenlignet med i fjor. Fangs tniveauet udgjorde 53.000 tons, og gennemsnitsprisen blev forøget med 26 %.