I 2006 var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 3,2 mia. kr., hvilket var 10 % højere end i 2005. De ilandbragte mængder blev reduceret med 5 % til 860.000 tons. Forøgelsen i bruttoindtjeningen kan hovedsagligt henføres industrifiskeriet, hvor der var et gunstigt fiskeri efter tobis. De vigtigste arter i 2006 var torsk, sild, jomfruhummer, rødspætte og tobis i nævnte rækkefølge.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger var 3 % højere end i 2005 og udgjorde 2,5 mia. kr. Der var en reduktion i de tilførte mængder på 5 %.
I 2006 var den samlede bruttoindtjening ved industrifiskeriet på 634 mio. kr., heraf blev der udbetalt 69 mio. kr. i bonus til fiskerne. I forhold til 2005 blev bruttoindtjeningen forøget med 201 mio. kr. svarende til en forøgelse på 46 %. Mængden af de ilandbragte fisk blev reduceret med 3 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 50 %. Tobisfiskeriet bidrog med 270 mio. kr. svarende til en forøgelse på 144 %, og brislingefiskeriet bidrog med 187 mio. kr. svarende til en reduktion på 30 % i forhold til 2005.
2006 blev et bedre år for torskefiskeriet end de to tidligere år. Bruttoindtjening var på 458 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 6 % i forhold til 2005. Der var en forøgelse i de ilandbragte mængder på 3 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 3 %. I Østersøen blev de ilandbragte mængder forøget med 13 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 261 mio. kr., hvilket var 15 % højere end i 2005. Gennemsnitsprisen blev på 13,58 kr./kg. mod 13,30 kr./kg. i fjor. I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 1 % højere end i 2005, og udgjorde 70 mio. kr. De ilandbragte mængder faldt med 16 %, og gennemsnitsprisen steg fra 22,44 kr./kg. til 26,89 kr./kg. i år. I Nordsøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 19 %, og bruttoindtjeningen faldt med 7 % til 126 mio. kr. Gennemsnitsprisen var på 28,75 kr./kg. mod 25,23 kr./kg. i 2005.
Bruttoindtjeningen ved fiskeriet efter anden torskefisk blev forøget med 17 % til 116 mio. kr. I fiskeriet efter mørksej og kulmule steg bruttoindtjeningen med henholdsvis 25 % til 47 mio. kr., og 10 % til 29 mio. kr.
Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 295 mio. kr. svarende til en forøgelse på 15 % i forhold til 2005, og de ilandbragte mængder steg med 15 %. Gennemsnitsprisen var uforandret på 14,60 kr./kg.
Bruttoindtjeningen ved fiskeriet efter tunge var uforandret på 121 mio. kr., og de ilandbragte mængder blev reducet med 17 %.
I fiskeriet efter anden fladfisk udgjorde bruttoindtjeningen 163 mio. kr., hvilket var 5 % mindre i forhold til 2005.
I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 383 mio. kr., svarende til en forøgelse på 9 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 17 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 30 % fra 2,11 kr./kg. til 2,75 kr./kg.
I gruppen anden fisk blev bruttoindtjeningen reduceret med 14 % til 363 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter makrel faldt med 30 % til 211 mio. kr. Gennemsnitsprisen blev reduceret med 32 % til 8,68 kr./kg.
I fiskeriet efter jomfruhummer steg bruttoindtjeningen med 7 % til 335 mio. kr. De ilandbragte mængder faldt med 15 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 26 %.
Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 22 % til 125 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget med 7 %.
I fiskeriet efter Andre krebs- og bløddyr faldt bruttoindtjeningen med 7 % til 122 mio. kr. Heraf udgjorde bruttoindtjeningen i hesterejefiskeriet 73 mio.kr., hvilket var 11 % mindre end i 2005.
Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet blev forøget med 2 % til 69 mio. kr. Fangstniveauet var 21 % mindre end i 2005, og gennemsnitsprisen blev forøget med 29 %.
Bruttoindtjeningen opgjort på regioner viser en fremgang i bruttoindtjeningen i Vestjylland på 18 % svarende til 148 mio. kr. sammenlignet med 2005. I Nordjylland var der en fremgang på 8 % svarende til 85 mio. kr. I Østjylland og Øerne var fremgangen på 27 mio. kr. svarende til 6 %. På Bornholm var fremgangen på 12 % svarende til 22 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på farvande viser, at fiskeriet i Nordsøen udgjorde 1,9 mia. kr., hvilket var 7 % højere end i 2005. I Skagerak var der en fremgang på 7 % til 505 mio. kr. I Kattegat var bruttoindtjeningen på 205 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 7 % i forhold til 2005. I vestlige Østersø var bruttoindtjeningen på 171 mio. kr., svarende til en forøgelse på 16 %, og i østlige Østersø var der en fremgang på 11 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 280 mio. kr. Der var en fremgang ved fiskeriet i Andre farvande på 63 % til 137 mio. kr.
Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på fartøjstyper viser, at trawl-fartøjerne havde en fremgang på 14 % til 2,2 mia. kr. Not-fartøjernes samlede bruttoindtjening blev reduceret med 10 % til 327 mio. kr. Snurrevods-fartøjerne havde en fremgang på 13 % til 186 mio. kr. Garn/krog-fartøjernes bruttoindtjening steg med 3 % til 445 mio. kr.