Messearrangør af den Grønlandske Fiskerimesse Polar Fish 2016, Aalborg Kongres & Kultur Center udgiver i samarbejde med Erhvervsfiskeriets nyhedsportal FiskerForum, et 48 siders FiskerForum Magasin med et seperat messeafsnit.
Messeafsnittet vil indeholde hele 16 siders messerelateret, spændende og interessante artikler om fiskeriet på Grønland samt annoncering og messeinformation, med hal-oversigt og udstillerliste, specielt øremærket fiskerimessen Polar Fish 2016.
FiskerForum Magasinet udleveres på Polar Fish Messen i Sisimiut den 23., 24. og den 25. september 2016. Der trykkes et oplag på 4.000 eksemplarer, som både udleveres til relevante interessenter i Danmark samt et passende antal kataloger, i henhold til det estimerede besøgstal på messen.
Den redaktionelle del i messetillægget vil være på to sprog, grønlandsk og dansk. Der vil allerede fra og med næste uge, samt løbende hen til slutningen af august måned, blive mulighed for messens udstillere, samarbejdspartnere og andre interessenter, at få en snak om muligheder for annoncering mv.
Der planlægges i forbindelse med Polar Fish Messen, en række erhvervsrelevante aktiviteter, som et eksportforløb for grønlandske virksomheder og etablering af mentornetværk samt finansieringspitch og oplæg om henholdsvis eksport og finansiering. Dagene rundes af med en paneldebat, hvor Grønlands vigtigste aktører vil diskutere fiskeriet i Grønland generelt.
Samarbejdspartnere omkring Messen i Sisimiut er: Artic Circle Business, Aalborg Kommune, Qeqqeta Kommunia, Grønlands Rejsebureau, GrønlandsBANKEN, Blue Water Shipping, TelePost samt FiskerForum.