Kontrolagenturet har flyttet adresse fra Bruxelles til Vigo
CFCA (Community Fisheries Control Agency), EU’s fiskerikontrolagentur, har nu officielt flyttet sine operationer fra Bruxelles til Vigo i Spanien.
Indvielsen fandt sted ved en ceremoni d.19.juli 2008, efter at den spanske regering og EU-repræsentanter i fællesskab underskrev aftalen.
CFCA er et EU-organ nedsat i 2005 og har hidtil været placeret i Bruxelles.
CFCA’s vigtigste opgave er at koordinere aktiviteterne i fiskerikontrollen og inspektionen i medlemsstaterne i kampen mod ulovligt fiskeri.
Derudover har organisationen mulighed for at levere kontraktlige tjenesteydelser, som medlemsstaterne kan købe. Det kan eksempelvis være chartring og bemanding af inspektionsfartøjer.
CFCA har i dag 41 ansatte. I løbet af 2008 vil det være fuldt bemandet med 55 ansatte.