Kommissær Damanaki deltog i workshoppen “Viden for en bedre forståelse og udnyttelse af ressourcer: Ved kortlægning af havbunden”, arrangeret af Europa-Parlamentets Medlem Maria do Céu Patrão Neves.
Data og oplysninger samt kortlægning, der indsamles om havbunden kan hjælpe med at definere de beskyttede havområder og hjælpe erhvervslivet til at træffe korrekte beslutninger om investeringer i havmiljøet og maritime projekter.
Informationer om og kortlægning af, havbunden er af stor betydning både for den fælles fiskeripolitik og havpolitik for EU.
EU`s fiskeriminister Maria Damanaki kom i sin tale, under workshoppen, ind på, ”Jeg kunne nævne andre brancher – akvakultur, dybhavs-minedrifts forskning og andre maritime aktiviteter der har et stort behov for at vide, hvad der er på havbunden og i vandet”.
Damanaki fortsatte, ”Offshore operatører er nødt til at planlægge og undersøge de mest egnede lokaliteter, for at forudse og minimere forstyrrelser for livet i havet. Det er vigtigt at operere sikkert, for at reducere den driftsmæssige risiko”.
”Manglen på data er ikke hovedproblemet”, fortæller kommissæren, ”Søværn, hydrografiske resultater, geologiske undersøgelser, forskningsinstitutter, kystsikrings myndigheder mfl. indsamler hvert år store mængder data. Der bruges i øjeblikket mere end end halvanden milliard euro om året på sådanne hav observationer og dataindsamlinger”.
”Problemet er at finde ud af hvem der har disse data liggende og hvorledes man hurtigt opnår adgang til disse. Indhentning af disse spredte og indimellem svært tilgængelige oplysninger, er altid tidskrævende og til tider helt umulig. Vi har derfor vurderet, at effektiviserer indhentningen af data, som herefter vil bidrage med besparelser på trehundrede millioner euro om året”, slutter Kommissæren.
EU Kommissionens tiltag resulterer i projektet ”Viden om havet 2020”, hvor 53 organisationer, marine- og geologiske institutter samt mange små virksomheder, er gået sammen om at indsamle alle oplysninger og relevante data på området, i et fælles tiltag på internettet.
Disse vil være de første skridt mod en komplet kortlægning af den europæiske havbund i 2020. Den vil omfatte vanddybde, sedimenter, mineraler, kemisk forurening og marine arter.