Det var formentlig et fald fra en stige, der er årsagen til en 47-årig fisker fra Esbjerg døde ombord på en kutter på Nordsøen i går aftes.
– Han var i gang med at gøre rent i lastrummet på kutteren, da de andre ombord fandt ham livløs, fortæller Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi ifølge DR Syd.
Stigen fra dækket ned til lastrummet er seks meter langt, og bunden i lastrummet er af metal.
Ulykken skete omkring 70 sømil vest for Esbjerg. Der var ingen vidner til ulykken – men teorien er, at det var et fald fra stigen, der kostede den 47 årige færing livet.
Magni Olsen var bosat i Esbjerg og ifølge Fiskerforum´s oplysninger ugift.