Lørdag formiddag på Hvide Sande Sømandshjem mødtes omkring 40 fiskere til den sidste generalforsamling i Hvide Sande Fiskeriforening. Dagsordenen var næsten bare en formalitet om endelig godkendelse af fusionsplanen mellem Hvide Sande og Esbjerg Fiskeriforening.
Og efter en hurtig håndsoprækning og en lille debat om ny redskabsterminal på ”Nordhavnen” var Hvide Sande-folket på vej til Nymindegab Kro, hvor de mødtes med en lidt mindre skare fra Esbjerg.
Der blev den nystiftede Sydvestjysk Fiskeriforening i stille og rolige forhold enige om en ny bestyrelse bestående af:
Formand: Jesper Juhl, Esbjerg
Næstformand: Jens Frich, Hvide Sande
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Irving Kristensen, Esbjerg, Niels Arne Hounisen, Esbjerg, Lars Tarp Jensen; Hvide Sande, Niels Klit, Hvide Sande, Holger Lodberg, Hvide Sande
Suppleanter:
Peter Schmidt, Esbjerg, Bo Kirkeby, Hvide Sande
Til den nye bestyrelse fremlagde Formand Jesper Juhl blandt andet tre fokuspunkter,som der skulle tages fat på, når de kom i arbejdstøjet:
En fiskeripolitik som gør det muligt drive et sundt og lovligt fiskeri.
Størst muligt udbytte bl.a. i form af støtte fra EU og stat, kvalitetssortering af fisk, flere havdage osv.
Opmærksom på blokeringer: Vindmølleparker, grønne organisationer, forordninger etc.
Generalfosamlingen sluttede på Nymindegab Kro med sild og skipperlapskov.