Med deres centrale placering midt på Jyllands vestkyst prøver Skipperskolen igen at få stablet et hold på benene i deres afdeling i Thyborøn. Udannelsen er til fiskeskipper af 3. grad og tager 6 måneder.
Med deres centrale placering midt på Jyllands vestkyst prøver Skipperskolen igen at få stablet et hold på benene i deres afdeling i Thyborøn. Udannelsen er til fiskeskipper af 3. grad og tager 6 måneder.
Fiskeriforeningsformand i Thyborøn Kurt Madsen håber på nok deltagende til at kunne oprette et hold i Thyborøn, da der i de sidste års forsøg har fundet en aflysning sted i sidste øjeblik. ”Lige nu har vi allerede en grundstamme, men mangler de sidste elever for at Skipperskolen bliver en realitet.” Siger Kurt Madsen til FiskerForum
Skipperskolen i Thyborøn håber at kunne oprette et helt hold på ca. 12 elever d. 5. oktober i år.
Kurt Madsen mener at Thyborøns geografiske placering burde være gavnligt, og en fordel for folk som bl.a. har stiftet familie, og som ikke er interesseret i at tage helt til eksempelvis Skagen i 4 – 5 dage.
Kommer man dog langt fra Thyborøn, er der rig mulighed for indkvartering på Hotel Sea Side og i campingpladsens nye luksushytter.
”Jeg mener at det er vigtigt at gøre Skipperskolen i Thyborøn synligt og attraktivt for omverdenen, da vi har brug for unge og uddannede til at tage over og sikre fiskeriet en fremtid.” Siger Kurt Madsen, som i dag kan konstatere at gennemsnitsalderen er alt for høj.
Læs mere om uddannelsen, adgangskrav og jobmuligheder på: www.fuldskruefrem.dk