Udnyttelsen af de for MAF-fartøjer samlede til rådighed værende mængder af rødspætte i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne vurderes at være sådan, at rationerne i disse fiskerier kan forhøjes, og det meddeles herved, hvilke ændrede mængder det med fartøjer, der er indplaceret som MAF-fartøjer, er tilladt at fiske, medbringe og lande pr. kvartal.
Jf. § 126 i Reguleringsbekendtgørelsen må fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets Fartøjsregister ejes af en eller flere bierhvervsfiskere, højst fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter. Undtaget herfra dog MAF-fartøjers rationsfiskeri af rødspætte i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne
Rødspætte i Skagerrak
Fra søndag den 1. juli 2007 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder rødspætte pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter
900 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter
1.800 kg
Fartøjer på 9 meter og derover
2.700 kg
Rødspætte i Kattegat
Fra søndag den 1. juli 2007 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder rødspætte pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter 1.800 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 3.600 kg
Fartøjer på 9 meter og derover 5.400 kg
Rødspætte i underområde 22-32 i Østersøen og Bælterne
Fra søndag den 1. juli 2007 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder rødspætte pr. kvartal:
Fartøjer under 6 meter
1.800 kg
Fartøjer på 6 meter og under 9 meter
3.600 kg
Fartøjer på 9 meter og derover
5.400 kg
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2006, § 2, jf. bilag 6”