Advarsel
Den 20. april 2007 udbrød der brand i den færøske fabrikstrawler HERCULES under fiskeri i Det Sydlige Stillehav. Ved branden omkom 11 besætningsmedlemmer, og størstedelen af skibet blev ødelagt.
Branden opstod i et lastrum, hvor der blev opbevaret bølgepapemballage m.m. til frosset fisk.
Samme dag konstaterede man i HERCULES’ søsterskib POSEIDON, at flere af skibets nyligt monterede lysstofrørsarmaturer var overop-varmede på grund af lysbuer i armaturernes fatninger med risiko for antændelse af brand.
Begge skibe fik få måneder tidligere monteret ny armaturer af samme type i samme lastrum.
Foto: Mercoekspress
Opklaringsenheden har sammen med Politiet og Dansk Brandteknisk Institut konstateret, at der kan opstå lysbue i armaturets fatninger på grund af dårlig elektrisk kontakt i lysstofrørsarmaturer af fabrikat:
ADVANCE model Centium 1CN-2P32-SC, Instart – start Electronic Ballast
Armaturerne er samlet i Mexico og forhandlet i Panama.
Risikoen for lysbuedannelse øges ved vibrationer.
Lysbuerne kan opvarme plastkomponenter i armaturerne og forårsage brand.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Lars H. Jacobsen på tlf.: 39 17 45 18 eller på e-mail:lhj@dma.dk