DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november 2008 løftede forskerne sløret for de seneste resultater, som bl.a. er opnået ved brug af helt nyudviklet mærknings-teknologi og populationsgenetiske analyser.
Ålebestanden i Europa er gået kraftigt tilbage de seneste 30 år – og der er ingen tegn på fremgang. Der er mange ting, som man endnu ikke ved om ålens liv og færden. Og det gør det svært at sikre den optimale livsbetingelser i naturen og i opdræt.
Et forskningsteam ledet af DTU Aqua er blandt verdens mest succesfulde, når det gælder kunsten at reproducere ål. Den 4. november 2008 inviterede DTU Aqua til temadag om den europæiske ål, og samlede forskere, forvaltere, opdrættere, foderprocenter, fiskere, studerende og interesseorganisationer for at gøre fælles status over de nyeste forskningsmæssige landvindinger og udfordringer i kampen for at sikre den europæiske åls overlevelse.