Efter et godt prøvefiskeri i Limfjorden siger forsker nu, at det kan tyde på forbedrede miljøforhold i området.
Net og ruser har været usædvanligt fulde under DTU Aquas prøvefiskeri i Limfjorden i foråret 2008. Ikke mindst antallet af store tunger overrasker positivt.
Biolog Erik Hoffmann, DTU Aqua, har fulgt Limfjordens bestande af fisk og skaldyr i mange år gennem regelmæssige undersøgelser.
”Vi har gennem de sidste 3-4 år set flere små fladfisk end vi har set længe. Og på dette togt har vi også fanget mange flere store tunger og store hummere end vi plejer”.
”Fundet af de mange fisk, især de store tunger, er overraskende. Det kan tyde på – i kombination med den meget milde vinter – at miljøforholdene er forbedret i Limfjorden,” vurderer biolog Erik Hoffmann, DTU Aqua.
Forsøgsfiskeriet har haft særligt fokus på to områder: Skive Fjord, hvor der traditionelt er et højt indhold af næringssalte og som ofte er plaget af iltsvind. Og til sammenligning Venø Bugt, hvor iltforholdene normalt er gode.
”På det lave vand har vi udover hummer, fundet flere arter af fisk, bl.a. ulk, ål, og ålekvabber. Vi har også fundet skrubber og rødspætter som er 1 og 2 år gamle, foruden nogle helt unge fra i år. De mange fisk i fjorden afspejler også, at der er rigeligt med føde til fiskene, hvilket sikkert hænger sammen med sidste års vejrforhold, der var gunstige for iltforholdene i fjorden,” vurderer biolog Grete E. Dinesen, DTU Aqua.
Allerede til efteråret er DTU Aqua igen på fjorden for at lave en ny undersøgelse af bestanden af fisk og skaldyr. Blandt andet for at finde ud af, om de positive ændringer i Limfjordens fiskebestande er varige, fortæller Erik Hoffmann.
”Det bliver spændende at se om nogle af fiskene fx er trukket ud af fjorden igen. Vi har traditionelt udført vores undersøgelser om efteråret, så vi ved endnu ikke ret meget om sæsonsvingninger i bestandene i Limfjorden”.
Om projektet: Regimeskift i Limfjorden
DTU Aquas undersøgelser i fjorden er del af et større projekt, som undersøger de store ændringer, der er sket med Limfjordens plante- og dyreliv indenfor de sidste 20 år. Blandt andet for at se hvad sammenhængen er mellem tilførsel af næringssalte og produktion af muslinger og fisk i fjorden. Målet er på sigt at kunne opstille forvaltningsscenarier til sikring af gode miljøforhold og langsigtet udnyttelse af fjorden ressourcer.
”Regimeskift i Limfjorden” udføres i samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser – Århus Universitet og DTU Aqua, med støtte fra bl.a. Fødevareministeriet.
Det viste undersøgelserne:
Venø Bugt
I Venø Bugt fandt vi en række fiskearter, bl.a. små rødspætter, skrubber, ål, ulke, ålekvabber, alm. tangnål, 3-pigget hundestejle, lerkutlinger, sandkutlinger og sortkutlinger, som ålene bl.a. lever af. Desuden fangede vi mange tobis og brisling. Af skaldyr fangede vi en del sorthummere, både unge og ældre eksemplarer, samt mange østers og blåmuslinger.
Skive Fjord
I Skive Fjord blev der i fjordens dybe dele fanget rødspætter, skrubber, ulk, tunge, havørred, tangnål, 3-pigget hundestejler, en del brisling og for årstiden usædvanlig mange, fuldvoksne vandmænd, mens der på lavere vand blev fanget ål, 3 arter af kutling og 3-pigget hundestejle, foruden en masse hjertemuslinger og blåmuslinger.
Nissum Bredning
Længere vest på, i Nissum Bredning, blev desuden fanget mange tunger, rødspætter, foruden brislinger, sild og østers, samt en del tiarmede blæksprutter.
Sådan blev undersøgelserne lavet:
De to områder, Venø Bugt og Skrive Fjord, blev delt ind i firkanter med en sidelængde på 1 sømil (ca. 1,8 km). Herefter blev fiskebestandene i hver firkant undersøgt.
På lavt vand ind til 0,5 m dybde blev der trawlet efter fiskeyngel fra DTU Aquas skib Havtasken, mens større fisk og skaldyr blev fanget i ruser. På dybere vand, over 3 meter, blev der trawlet efter fisk og skaldyr fra skibet Havfisken.
I begge områder blev antallet af strandkrabber undersøgt ved hjælp af krabbetejner – en slags fangstredskaber. Krabberne blev lokket til ved hjælp af madding af fiskerester og talt og mærket over flere dage.
Undersøgelserne inkluderer områder i fjorden, som DTU Aqua har undersøgt hvert efterår i mere end 20 år. Det giver mange års informationer om fiskebestandenes udvikling at sammenligne resultaterne med.
Skrevet af Line Reeh, lre@aqua.dtu.dk