Europa-Kommissionen har i dag vedtaget et forslag om ændring af den torskegenopretningsplan, der blev indført i 2005. I de seneste videnskabelige udtalelser fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) hedder det, at de nuværende foranstaltninger ikke har været tilstrækkelige til at mindske fiskeritrykket på torsk til et niveau, hvor bestanden kunne komme på fode igen. Af de fire berørte torskebestande har kun nordsøtorsken vist visse tegn på forbedring. De vigtigste af de ændringer, der foreslås i dag, omfatter nye målsætninger, der går ud på at begrænse mængden af fisk, der fanges, i stedet for som hidtil at fastsætte specifikke fangstmængder for de pågældende bestande. Det drejer sig endvidere om en forenkling af ordningen for forvaltning af fiskeriindsatsen og en mere fleksibel tilgang, så reduktionen i fiskeritrykket tilpasses efter de forskellige genopretningsstadier. Der vil desuden blive tale om særlige mekanismer til at mindske udsmidsprocenten og til at anspore fiskerne til at deltage i programmer, der går ud på undgå torskefangst. Planen kommer også til at omfatte torskebestanden i Det Keltiske Hav. Kommissionens forslag bygger på de sidste tre års erfaringer med gennemførelsen af planen og på interesseparternes synspunkter, således som de blev sammenfattet på symposiet om genoprettelse af torskebestanden (marts 2007).
EU-kommissæren for fiskeri og maritime anliggender, Joe Borg, sagde bl.a.: “Der er enighed om, at torskegenopretningsplanen bør revideres. Kommissionen har været yderst lydhør over for interesseparterne. Der er tydeligvis ingen trylleformular, der kan hjælpe os med at genoprette torskebestandene. Vi må fiske mindre og bedre. Kommissionen foreslår imidlertid en mere effektiv, fleksibel og pragmatisk tilgang, som giver medlemsstaterne og fiskeriet de nødvendige midler i hænde til at fremme genopretningen”.
Med den reviderede torskegenopretningsplan erstattes de mål, der er sat i den nuværende plan i form af biomasseniveauer (den fysiske mængde fisk i havet), med nye mål, der udtrykkes som det optimale fiskeriniveau, der kan sikre det størst mulige bæredygtige udbytte. Denne tilgang er i overensstemmelse med de ændringer, den globale opvarmning medfører for havmiljøet, og som kræver, at der bruges mere fleksible sigtemærker end biomasseniveauer. Med den foreslåede revision indføres der også en ny indsatsforvaltningsordning – som nu udtrykkes i havdage – idet der opstilles indsatslofter (udtrykt i kW-dage) for grupper af fartøjer eller fartøjskategorier. Disse lofter skal forvaltes på nationalt plan af medlemsstaterne.
Det nye system vil blive enklere, mere fleksibelt og mere effektivt end det nuværende system, hvor de indsatsbegrænsninger, der er opstillet på EU-plan, kompliceres af et utal af undtagelser, der er indført af hensyn til særlige lokale forhold. For de fartøjskategorier, der bidrager mest til torskedødeligheden, vil indsatsbegrænsningerne stå i forhold til de ønskede reduktioner i fiskeridødeligheden, mens de for andre berørte fartøjskategorier vil blive fastfrosset på gennemsnitsniveauet for perioden 2005-2007.
Med en fleksibel tilgang vil det også være muligt at justere fangst- og indsatsbegrænsningerne, efterhånden som der sker forbedringer i de pågældende torskebestandes biologiske tilstand. Fiskeridødeligheden vil således falde fra år til år med 25 %, 15 % eller 10 % alt efter bestandens tilstand, indtil den ønskede dødelighed på 0,4 er nået. Den nuværende fiskeridødelighed anslås til mellem 0,7 og 1.
I tilfælde, hvor eksperterne ikke er i stand til at give Kommissionen de nødvendige data og anbefalinger, opstiller planen nu klare regler, nemlig en reduktion på 25 % i fiskeridødeligheden, når den videnskabelige rådgivning går ud på, at fangsterne bør reduceres til det lavest mulige niveau, og en reduktion på 15 % i alle andre tilfælde. Herved vil man undgå de problemer, der gjorde sig gældende under den oprindelige plan, hvor mangelen på klare videnskabelige retningslinjer forledede Rådet til at sætte de årlige fangstbegrænsninger på et rent ad hoc-grundlag.
At mindske udsmidsprocenten spiller en central rolle i Kommissionens tilgang til et mere bæredygtigt fiskeri. Dette har særlig stor betydning i de fiskerier, der er omfattet af torskegenopretningsplanen, da de i det væsentligste består af blandede fiskerier (flere arter fanges sammen). Som følge heraf er det vanskeligt at nå den rette balance mellem på den ene side at begrænse fiskeritrykket på sårbare torskebestande og på den anden side at give fiskerne mulighed for at udnytte andre bestande i god biologisk tilstand, således at fiskerne kan bevare deres eksistensgrundlag. Der foreslås derfor nye foranstaltninger, der skal anspore fiskerne til at deltage i programmer, der går ud på undgå torskefangst.
Torskebestanden i Det Keltiske Hav var ikke medtaget i torskegenopretningsplanen fra 2004. De seneste vurderinger bekræfter imidlertid, at denne bestand er overudnyttet ligesom de andre torskebestande i EU’s farvande. Denne bestand må derfor inddrages i genopretningsplanen. Der foreslås også nye kontrolbestemmelser, som er tilpasset den nye struktur og de nye foranstaltninger, der indføres med revisionen.
Kommissionens forslag er baseret på indlæg fra interesseparterne og på videnskabelig rådgivning fra både ICES og Kommissionens egen Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). STECF anbefalede navnlig, at fiskeritrykket på torsk blev mindsket meget hurtigere, så fangstniveauet kom ned på 50 % eller derunder af niveauet i de seneste år.
Torskegenopretningsplanen var EU’s første langsigtede forvaltningsplan, der blev vedtaget i kølvandet på reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002. Det generelle formål med planen var at sikre, at torskebestandene i løbet af fem til ti år igen kunne nå op på den bestandsstørrelse, som forskerne tilråder efter forsigtighedsprincippet. De torskebestande, der var omfattet af 2004-planen, var bestandene i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, den østlige del af Den Engelske Kanal, Det Irske Hav og havet vest for Skotland.
FiskerForum – 2. april 2008