Nybygningerne 411 og 412 fra Karstensens Skibsværft i Skagen, blev til rederiet de respektive ejere/skippere Jens og Erik Vinther Poulsen, den 3 Juli 2009
Efterfølgende blev de 2 skibe officielt navngivet ved en festlighed i skippernes hjemhavn Østerby på Læsø. Det er årevis siden der sidst er kommet bare én nybygning til Læsø, og disse 2 er langt de største nybyggede fiskefartøjer som nogensinde er leveret til øen.
Nybygning 411 ”Canopus” (= hvid-gul kæmpestjerne, den 3.-klareste set fra Jorden) afløser Jens Vinther Poulsens tidligere fartøj, som bar same navn. Dette fartøj var bygget i 1986, men løbende moderniseret.
Nybygning 412 ”Carpe-Diem” (= ”grib dagen” på latin) afløser Erik Vinther Poulsens tidligere fartøj, som også bar samme navn. Dette fartøj var bygget i 1988, men løbende moderniseret.
Udover disse har de 2 skippere (og tvillingebrødre) opkøbt en række andre fiskefartøjer for at sikre det nye fartøjet et tilfredsstillende kvotegrundlag.
Skippernes ønske om optimering af kvoten/fangsten har medført at de 2 nybygninger er ganske veludrustede, følgende kan nævnes:
Fryseri: Som de første hummertrawlere i Skagerrak/Kattegat er skibene forsynet med fryselast, således de første 3- døgns hummere kan indfryses.
Ismaskine: For at minimere driftsomkostninger og afhængighed af is fra land er der monteret eget isværk på skibene.
Søpakning: For at optimere afregningen på fisk og minimere landingsomkostninger er der installeret fult søpakkeanlæg på skibene.
Endvidere har rederiet lagt stor vægt på optimal håndtering af fiskeredskaberne. Således er skibene konstrueret som en hæktrawlere med tromler og takkelluge agter. Denne indretning gør det muligt at håndtere redskaberne sikkert, hurtigt og effektivt selv med en lille besætning. Trawldækket er indrettet for i alt 4 komplette sæt trawl.
Endelig er apteringsforholdene også af en særdeles høj standard, med bla 3 kamre, således hvert besætning som er på søen i praksis får sit eget kammer. Aptering er støjisoleret efter de nyeste principper, og den tekniske prøvetur viste et særdeles lavt støjniveau, med målingerne fra 49 til 54 dB(A) !